Det Kongelige Teater satser i efteråret 2011 på udenlandske stjerneinstruktører i form af Katie Mitchell, der tidligere på sæsonen instruerede Mågen, coproduktionen Plus minus nul af Christoph Martahler (begge anmeldt på Peripeti/net) og nu i det sene efterår, Michael Thalheimer, som iscenesætter Ibsens Gengangere. De tre instruktører har alle igennem en årrække været ganske succesrige i deres hjemlande, England og Tyskland, og det at invitere dem til Det Kgl. Teater er en både sympatisk og rigtig tanke: Hent en original og samtidssvarende teateræstetik hjem til København og lad den møde danske skuespillere, forhåbentlig med forfriskende fornyelse for dansk publikum og teaterkultur til følge.
Forestillingen er magisk fortælleteater i høj klasse, og – selvom fortællingen handler om så religiøse temaer som angst, tro og tilgivelse – måske et godt bud på en sekulariseret julemyte.
Selma Lagerlöffs eventyr om Abbed Hans og hans lærling, der bevæger sig ind i den farlige Göringeskov for at opleve et julemirakel, er her blevet gendigtet i et samarbejde mellem Gruppe 38 og Carte Blanche. De to teatres æstetikker glider nærmest selvfølgeligt over i hinanden i forestillingen. Bodil Allings præcise og kraftfulde fortællerstemme, kombineret med iscenesættelsens ambiente rum og associative effekter, transporterer publikum ind i en fiktion, der udfolder sig gennem personlige dagdrømmerier, men samtidig forbliver forankret i en fælles, poetisk teatersituation. Det nøje tilrettelagte spil mellem det illustrerende og det associative, mellem det fælles og det personlige rum og – på det tematiske niveau – mellem angsten og glæden ved at tro på det utrolige giver form til en meget velafrundet teateroplevelse.
Vi har nu afsluttet første del af vores evaluering af Kunst ude på kanten, nemlig evalueringen af Odin Teatrets egen festuge Kærlighedshistorier. Tanken med evalueringen har været, at den skulle give et indblik i, hvad festugen er for en størrelse samt et perspektiv på, hvilke muligheder, der ligger i, at et egnsteater går ind og arbejder kunstnerisk med en festuge. Læs mere »
Vores evaluering af Kærlighedshistorier er blevet til andet og mere end en almindelig evaluering. Det er også blevet en dokumentation af festugen og en perspektiverende analyse af de potentialer, den har i forhold til demokratisering, inklusion og at skabe et lokalt fællesskab og en lokal identitet. Alt dette er væsentligt – ja nok det vigtigste – ved festugen. Men for de egnsteatre og kommuner, der står over for at gøre festugeideen til deres egen, er der også en række praktiske forhold, som det er vigtigt at have øje for. Læs mere »
Sanselig, spekulativ og spektakulær krigsforestilling
Af Lone Koefoed og Anette Vandsø
War Sum up er en sanselig, spekulativ og spektakulær forestilling: scenen er konstant befolket af ikke mindre end tolv operasangere fra Det Lettiske Radiokor. De fremfører vokaldelen af den overvældende smukke lydside bestående af nykomponeret musik af Santa Ratniece (LV), Gilbert Nouno (Fr) og The Irripresibles (UK). Den visuelle iscenesættelse er ligeledes ekstraordinær. Den består dels af avancerede projektioner, der synes at være kulminationen på Kirsten Dehlholm og Jesper Kongsvangs mangeårige samarbejde, dels af en stringent koreografi, og dels af den danske designer Henrik Vibskovs fabulerende kostumer. Librettoen udgøres af Willie Flindts (DK) subtile tekstvalg baseret på passager fra det gamle, japanske Nôh-teater. Forestillingen er ganske enkelt imponerende gennemarbejdet og velkomponeret, hvilket i sig selv ikke er overaskende set i lyset af Hotel Proformas tidligere fo restillinger, der netop er kendetegnet ved, at alle udtryksdimensioner er givet stor vægt. Via dette sansebombardement opsummerer forestillingen, som titlen antyder, krigens væsen.
