Peripeti 25

Call for papers:

Temanummer om Samtidsteatrets udfordring af værkbegrebet

Ideen om værket synes uomgængelig i det moderne kunstbegreb. Værket fremstår som garant for en samlende enhed, æstetisk og meningsgivende, der kan sikre kunstens autonomi ift. samfundets økonomiske, strukturelle og institutionelle betingelser, med andre ord: de herskende magtdiskurser. Det er kunstværkets autonomi, der sikrer dets skabende og kritiske potentiale: kun ved ikke at være underlagt ydre interesser kan kunsten forholde sig kritisk og kreativt til de samfundsmæssige normer og strukturer. Teaterværket er af gode grunde vanskelig at definere: Er værket den enkelte opførelse eller en bestemt iscenesættelse. I det moderne teater har værkets samlende autoritet på skift været dramatikeren, instruktøren eller skuespillerne, og i de senere år har det sågar været publikums deltagelse, som har været afgørende for værket. Under alle omstændigheder spiller værkopfattelsen en rolle for den kompositoriske og dramaturgiske praksis, som sigter mod en samlende intentionalitet i forhold til publikum, uanset hvem der definerer værkets autoritative stemme. Desuden er værkets ramme afgørende for, om publikum føler sig tiltalt og berørt af værket og dets univers. Endelig spiller værket en vis rolle i teaterkritikken og teaterhistorien på den måde, at visse værket kanoniseres som paradigmatiske ”gode” modeller.

Spørgsmålet er om værkets særstatus begrænser kunstens og teatrets mulighed for at virke direkte forandrende i samfundet. Avantgardekunsten har i hvert fald udfordret det autonome kunstværk i sit ønske om en revolutionær, samfundsforandrende kunst og integration mellem kunst og livspraksis.

I dag synes interaktive og deltagerbaserede kunstprojekter og events, nye medier, samt fokuseringen på kunstens og teatrets performative dimensioner at fuldføre avantgardens projekt på nye præmisser og opløse kunstens værkbegreb indefra. Meget samtidsteater arbejder med åbne og uafsluttede processer, og med intervenerende indgreb i andre sociale systemer, snarere end med repræsentationer.

Men kan kunst og kunstnerisk aktivitet overhovedet udfolde sig uden et værkbegreb, der definerer kunsten og det kunstneriske ved at indsætte en distinktion, der samtidig forankrer kunsten i nutidens samfund? Virker det værkbaserede kunstbegreb fortsat som diskursiv ramme for de tilsyneladende værkopløsende kunststrategier? Eller er værkbegrebet for alvor tilbagelagt – til fordel for et helt andet kunstbegreb?

Hermed indkalder vi artikler med et tematisk fokus på

Værkets og værkbegrebets status i samtidens scenekunst

Artiklerne kan indeholde praktiske og teoretiske refleksioner omkring værkbegrebet, og kan beskrive og analyse forskydninger, forstyrrelser, overskridelser og forandringer. Det kan være teorifremskrivende eller analytiske artikler, samt refleksioner over egen kunstnerisk praksis, dog i en overvejende aktuel optik.

Artiklerne kan diskutere værkebegrebet i forhold til følgende tematikker:

  • værket som ramme: dramaturgier, teatrale og performative formater og præsentationer
  • værket som praksis og koncept
  • værkets institutionelle organiseringer
  • værkets tilskuerhenvendelser
  • værkets autonomi: grænse, overskridelser eller integration
  • værkets meta-refleksionelle aspekter; kunstnerens refleksioner over værket

Artikelforslag sendes til aekexe@dac.au.dk senest d. 1. oktober 2015

 

Deadline for første udkast er 1. februar 2016

Deadline for artikler er 1. marts 2016

Deadline for essays er 1. april 2016

Endelig deadline er 1. maj 2016

Redaktionen er Erik Exe Christoffersen, Laura Schultz, Falk Heinrich

Del med andre