Anmeldelse af EVOLution og Sult, Teatret Svalegangen/UNITED CHANGE
Kunsten at gøre en forskel
Af Erik Exe Christoffersen
United Change er udviklet af Teatret Svalegangen med henblik på at benytte kunsten til at motivere flere borgere, virksomheder og kulturinstitutioner til at ændre adfærd og efterleve FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling. United Change handler om at skabe fællesskaber og nye fortællinger. Der er etableret 17 partnerskaber mellem kunstnere og kulturinstitutioner med henblik på skabelsen af en række kunstværker omkring FN’s 17 verdensmål i det Aarhusianske byrum fra d. 24. aug. – 9. sept. 2023. En vigtige pointe er, at projektet både handler om deltagernes egen kreative udvikling og en præsentation for tilskuere i byen.
EVOLution
Det er opera og gymnastik på højeste niveau, når TalentU (Den Jyske Operas talenthold) og DGI Verdensholdet sammen opfører forestillingen EVOLution (9. september). Her går gymnastik, spring, opera, lyddesign og teater op i en højere enhed for at sætte fokus på både fysisk og mental sundhed samt menneskerettigheder. Udgangspunktet er Verdensmål 3: Sundhed og trivsel for alle, både fysisk og psykisk, samt Verdensmål 16, som handler om fred, retfærdighed, menneskerettigheder og retsstatsprincipper for en bæredygtig udvikling og fremtid.
EVOLution er sat op i DGI Huset, som er en kæmpe stor hal med højt til loftet. I midten hænger et stort, blåt stykke stof og danner bagvæg for forestillingens tre dele. Første del består af dansegymnastik, og der er omkring 30 unge kvinder og mænd, som udfolder sig til musik i 5 forskellige scener. I løbet af scenerne præsenteres tilskueren for forskellige kostumer og indtryk. Først er de unge iført røde og lyse klæder, kjoler og bukser i mange versioner. Det hele er stramt koreograferet med spring, fald, drejninger, gang og løb i et dynamisk flow til musik. Herefter er danserne hætteklædte i gråbrune nuancer. De ligner en form for fremtidig hær, som smidigt står og går på hænder i forskellige positioner.
I næste scene er danserne i blåt med kapper og hovedbeklædninger. De minder om tuaregerne, det blå folk i Sahara, og er kampberedte i deres bevægelser i en form for krigsdans. En del af det blå folk er også flyvende og udfører nogle fantastiske spring med flere saltomortaler. I den sidste scene møder vi nogle hestelignende, maskeklædte dansere, som bruger hinanden til at skabe dynamiske tableauer og spring. Danserne er præcise og forførende i deres vitalitet, og indimellem ser de ud på tilskuerne med ild i blikket.
En distanceret repræsentation
Den anden del af EVOLution er udført af Den Jyske Operas talenthold (10 medvirkende) og har en helt anden karakter. Det minder om en kabaret i stil med Bertolt Brecht. Figurerne er stiliserede, flere med masker: politi med englevinger, en bjørn uden hoved, en dommer, et par aber, én har et skilt om halsen hvor der står anonym, én er rødklædt diva, én er iført klassiske Justitia emblemer, én er udstyret med en fredsdue, som svæver på en stang. Der er også en ung hvidklædt pige, som leder efter sin historie. Flere af scenerne og kostumerne har referencer til den anonyme graffitikunstner BANKSYs billeder, som bliver levendegjort: politifiguren med vinger og smiley hoved, to børn, med skudsikre politiveste, børn der spiller bold med en kasse hvorpå der står NO BALL GAMES, pigen med ballonen står ved No Future muren.
Scenen begynder med, at ensemblet kører en vogn med kasser ind foran forhænget. På kasserne dannes ordene No future. Vognen følges af de særegne figurer med skilte og papkasser med tekst. På en vogn, som trækkes ind står der BANKSY på et skilt, og trommeslageren laver i det følgende rytmer til den indspillede musikkomposition bl.a. med referencer til Kringsaat av fiender.
Hovedfiguren er den hvidklædte pige. Hun placeres på en mobil scene med en gynge og sidder her og betragter handlingen, idet hun spørger: ”Er der nogen der kender min historie? Hvor er jeg, hvem er jeg?”. Der er tale om en række fragmenterede episoder og billeder; våben tages i brug, men ender i en bunke på gulvet, nogen synger opera. Forholdet mellem revolution og evolution udfoldes og der etableres en form for retssal med en retfærdighedsdommer, hvor forskellige hændelser og nyheder takseres som gode eller dårlige baseret på Verdensmål 16.
Hvor første del af forestillingen er meget stilren og alle bevægelser præcise med en gennemført vital energi, er anden del mere kaotisk. Selve operastemmerne står dog frem som et præcist udtryk for en kunstnerisk vilje til form. Begge dele kommer på hver sin måde til at minde om Brechts verfremdungsbegreb og den dobbelte betydning der kan tillægges dette begreb.
I den tredje og sidste del forbindes de to hold med hinanden. Gymnasterne kaster med bolde, idet de råber: ”Er det sikkert at spille bold her?” De kaster til sig selv og hinanden, så der opstår et virvar af flyvende gule og blå bolde. Midt mellem gymnasterne kommer kabaretfigurerne syngende ind, og ser to gymnaster der omfavner hinanden. “Det er sikkert at spille bold nu”.
Forførelse og refleksion
EVOLution nedbryder i stil med Brechts episke teater illusionen om en sammenhæng og peger på en fragmenteret virkelighed. Fremstillingen er ufærdig og tvetydig i et markant brud med det perspektiviske rum. Det kaotiske rum er ikke det samme som en ikke-kunstnerisk fremstilling. Tværtimod var Brecht en beundrer af den artistiske skuespiller, hvor den kunstneriske fremstilling adskiller sig fra dagligdagens udtryk i kraft af sin særlighed og mærkværdighed. Det betyder en adskillelse mellem rollen og skuespilleren som person, og det er noget, som karakteriserer flere af figurerne i denne sammenhæng. Fx bærer aberne masker nærmest i panden og på en sådan måde, at man ser skuespillernes ansigt. Det er altså en tydelig fordobling, så vi ser både rollen og skuespilleren, og denne delvise repræsentation gælder flere af figurerne. Man bliver således ikke forført af kabaretfremstillingen, som derimod skaber en distancering og giver tilskuerne mulighed for refleksion. På den måde er anden del i en vis forstand en form for korrektion i forhold til den på mange måder perfekte og forførende dans og springgymnastik. Det skaber som helhed forskellige typer af engagement og fremstilling af ungdommens vilje til en forandring. Den begynder med én selv og i partnerskabet med andre.
SULT
Aarhusianske DON GNU er i kunstnerisk samarbejde med dansk/israelske Sparrow Dance med omdrejningspunkt i Verdensmål 2: Stop sult. Vi er på gaden foran Teatret Svalegangen i Aarhus. Gaden er lukket af og der er stole, borde, puder og tæpper. Der er klassisk musik og en svag belysning på området. På væggen er der en kæmpestor videoprojektion af forskellige madanretninger. En musiker tager plads ved et bord og spiller på klarinet.
Man ser op, og i de øverste vinduer entrerer hvidklædte tjenere i fine jakkesæt med svalehaler, to mænd og en kvinde. De hænger i reb og bevæger sig langsomt ned af den 15 meter høje husfacade, mens de udnytter facadens forskellige strukturer: vindueskarme og gesimser, baluster, buer og friser som afsæt for en koreografi. De tre dansende og sultne tjenere bevæger sig i spring og svæv, som var det et dansegulv. Det er en blanding af luftakrobatik, dans og slapstik. Det foregår i samspil med en videoproduktion, som dækker det meste af bygningen, og som viser en fin restaurant med hvide stole og store vinduer. De tre skåler med hinanden og drikker et glas champagne, mens de hænger der og musikken flyder ud af højtalerne. De hele er koreograferet i forhold til en lydkomposition vekslende mellem musik, sang og lyde.
Efterhånden når de ned på en scene med bord og stole, og her fortsætter de to mandlige tjenere en længerevarende stage fight, som tilsyneladende er forårsaget af manglen på mad.
Kødcollage
I samspil med publikum, hvor en enkelt inviteres til at mime spil på fløjte, udvikles scenen til en form for jagt. De forsøger at ramme de dyr, som ser ind ad vinduerne. Men det er bare skærme som i tivoli, så de klapper sammen, når de rammes og giver ingen mad på bordet.
Men så dukker et dyr frem, højt oppe på facaden, Det ligner en abe, som svinger og springer nedover med fantastiske saltomortaler, og de skyder efter det stakkels dyr. Tjeneren mimer et overdimensioneret maskingevær, og så bliver aben ramt og svæver til jorden.
Videoprojektionerne bliver til en blå himmel, hvor kødklumper sejler hen over skyerne. Tre figurer kommer til syne højt oppe iklædt dragter med hætte-masker. Man tænker, at det er flere dyr, men det viser sig, at det er store ”levende” stykker kød, som langsomt danser ned og ender i en klump på spisebordet. Slutbilledet er den enlige gæst, som appetitligt hæver kniv og gaffel for at tage for sig af det overdimensionerede kødbord.
Sult er en slapstikfarce og parodi over vestens kødforbrug. Forestillingen forbinder det poetiske svæv på muren med en voldsom lydkollage og smuk musik. Optrinnene er fantastiske, og især aben gør det helt sublimt. Desværre er optrinnet på gulvet foran indgangen til Svalegangen vanskeligt at se, fordi tilskuerne står op og dækker for udsynet for mange af de bagerste rækker. Det kommer til at virke noget langtrukkent, selvom de er dygtige og præcise og veltimede – også i slowmotion. Det bliver ikke ganske klart, hvad slagsmålet handler om, og det samme gælder parteringen af den stakkels abe, som havde fortjent en bedre skæbne. Under alle omstændigheder er der en fantastisk god aftenstemning, som kunne strammes noget, men hvor video, lyd, musik og bevægelse går op i en højere enhed.
EVOLution og Sult
De to forestillinger er selvfølgelig forskellige og produceret på meget forskellige måder. Men de har begge den kvalitet, at de bryder med nogle normer både for kunsten, rummet og tilskuerforholdet. Konteksten, partnerskabet, de valgte deltagere og de sceniske løsninger viser en vilje til at eksperimentere og udfordre på mange måder – ikke mindst i kraft af at det kunstneriske arbejde kan udfoldes bæredygtigt ved at bruge de talenter, materialer og rum der er lige for hånden.
United Change foregik fra 1. til 9. september 2023 rundt omkring i Aarhus’ byrum.
Læs mere her
Sult
Forestillingen er en co-produktion mellem DON GNU, Sparrow Dance og Teatret Svalegangen.
Performance & koreografi: Jannik Elkær, Esther Wrobel & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Performere: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Danser: Esther Wrobel
Scenografi: Eilev Skinnarmo
Lyddesign: Alice Carreri & Christoffer Brekne
Videodesign: Christoffer Brekne
Komponist: Alice Carreri
Rigning: Troels Frydensberg
EVOLution
Produceret af TalentU og DGI Verdensholdet
Komponist: Marie Koldkjær Højlund
Instruktør: Birthe Bonde Niilonen
Instruktør og Librettist: Mia Theil Have
Musiker: Andreas Pilgaard
Koregrafer DGI-Verdensholdet: Emil Smedegaard og Tine Krog
Medvirkende fra TalentU: Delfina Dyhr, Hans Christian Brun-Jensen, Kristoffer Honore, Maren Færch, Luca Iele Rasmussen, Alicia Asmussen, Cæcilie Dahl Frederiksen, Anna Fredslund Andersen, Rachel Osted, Louise Sørensen
Medvirkende fra DGI Verdensholdet: Alberte Høstrup, Anders Sundtoft, Anne Stamp Christensen, Emil Vibæk Frederiksen, Emilie Kristensen, Emma Christiansen, Frederik Skytthe, Freja Borly, Freja Kramer, Freja Smedegaard, Helle Søndergaard Madsen, Janus Hove Stuckert, Joakim Knudsen, Joakim Sass-Petersen, Johan Lai Bybjerg, Julie Marie Glerup, Kasper Kemner, Laura Bech, Mads Rytter, Mathias Frost Ebstrup, Mathias Morsing, Nicoline Ølgaard, Nils Foss, Sabine Christoffersen, Simon Kirk Jepsen, Sofie Snogdal, Sofus Kramer
Erik Exe Christoffersen er Lektor emeritus på Dramaturgi, Aarhus Universitet