Stage / page / play. Et festskrift til Bent Holm

Anmeldelse af Stage / page / play.

Et festskrift til Bent Holm

 

Af Susanne Hjelm Pedersen


Stage / Page / Play
er et festskrift til dramaturg og teaterforsker Bent Holm i anledning af hans 70-års fødselsdag. Antologiens sorte omslag er mat og fløjlsblødt med svagt skinnende striber på tværs i samme nuance af sort. Men blikfanget er særligt en farvestrålende illustration udført af Dario Fo, der har en plastisk, legende og stolt commedia dell’arte figur som motiv. Farverne fra illustrationen er fint ført videre i bogens titel, der står under illustrationen. Indeni holder koloritten dog op på nær et par få farvebilleder hist og her – her er vi i stedet i et mere klassisk layout.

Det er passende, at det netop er Holms ven og samarbejdspartner Dario Fo, der forlod teaterverdenen endegyldigt i det forgange år, som ikke bare har leveret forsidens illustration, men også bogens efterord. For hele bogen emmer af, at være skrevet af fagfæller og venner, og det gør bogen unik. Det meste af forordet er således afsat til nedslag i Holms karriere og kommentarer fra forskellige samarbejdspartnere. Og særligt efterordet af Fo kobler det personlige med det faglige, som fanges ind i sætninger som: That is why my friend Bent is so incredibly valuable: because he has that scenic talent and understands how to convey this to the pages of a book (s. 224). Også den lange liste af gratulanter bagerst i bogen, der både rummer skuespillere, teatre, teaterforskere og mange andre, vidner om en afholdt fødselar, hvis multifacetterede virke er værd at fejre. Mange af bidragsyderne nævner da også samarbejder med Holm eller trækker på hans skrifter og forskning i deres respektive artikler. Derfor er antologien en overraskende varm læseroplevelse taget i betragtning, at der er tale om en fagbog, hvor stort set alle artikler er fagfællebedømte.

Indledende betragtninger

Antologien positionerer sig altså først og fremmest som et festskrift til Holm, hvis arbejde også sætter rammen for den overordnede, faglige interesse, som forordet tydeligt lader vide, er dramaturgisk. Det åbner således med et citat fra Holm selv om dramaturgens kompetencer og derefter sætningen: It demands a number of skills if a drama text is to become more than words on paper and come to life on stage (s. 7). Samtidig oplyser redaktørerne også læseren om, at de gerne vil anlægge et tværdisciplinært snit: [The book] aims to present a range of interdisciplinary approaches to and interpretations of drama, theatre and theatricality (s. 7). Størstedelen af bogens bidragsydere er dog fra teaterforskningens verden, men de leverer en bred vifte af fokusområder og tilgange i deres respektive artikler, og redaktørerne har imødekommet dette ved at dele bogen op i tre hoveddele, der henholdsvis hedder ”Stage”, ”Page” og ”Play”. Mens ”Stage” rummer hele fem artikler, består både ”Page” og ”Play” af fire artikler. 13 i alt.

Sympatisk er det valgt at udgive bogen på engelsk. Desværre sker det dog indimellem, at det engelske ikke er på niveau med det faglige indhold, og i stedet lider under blandt andet knudrede sætningskonstruktioner, unødvendige kommaer og pudsige ordvalg. Forordet leverer en del eksempler på disse uheldigheder, som også dukker op i nogle af antologiens øvrige artikler.

Stage

Ifølge redaktørerne analyserer bidragene i afsnittet ”Stage” teater som en platform for samtidige, kulturelle og æstetiske problemstillinger. Styrken i denne dels bidrag synes dog særligt at være, at de alle anlægger en historisk og kontekstopmærksom vinkel på deres materiale.

Særligt Magnus Tessing Schneiders bidrag ”Legacy of an Anti-Patriot: Calzabigi’s Elvira in Naples, 1794”, som er en analyse af operaen Elvira opført i 1794, bør fremhæves for netop at folde den historiske kontekst for operaen grundigt og smukt ud, så samtidens sociale og politiske problematikker med den franske revolution som igangsætter står levende og relevante frem.

Men også Svend Åke Heeds artikel om repræsentationen of arabere på den franske scene gennem tiden tegner sin sociale og politiske kontekst fornemt op ved blandt andet at beskrive Frankrigs brutale relation til Algeriet og dennes betydning for landet og dermed dets teaterscene. Artiklens eksempler på teater, der beskæftiger sig med repræsentationen af de fremmede, tæller blandt andre Jean Genets dramatik og udvalgte af Théâtre du Soleils forestillinger. Heed viser via disse, hvordan teatret placerer sig forrest i samfundsdebatten. Videre knytter Heed oplagt sit bidrag direkte til Holms bog Tyrk kan tæmmes fra 2010 (s. 94).

Også Kela Kvams bidrag, der med marionetten som ledemotiv tegner en historisk linje fra begyndelsen af 1800-tallet op gennem avantgardens storhedstid, bør fremhæves for sit overblik.

Page

I bogens anden del ”Page”, der ifølge redaktørerne fokuserer på dramateksten i en scenisk kontekst, leveres der mere konkrete dramaturgiske strategier og værktøjer.

Allerede efter afsnittets første artikel af Ulla Kallenbach, der omhandler tilskuerens fantasi som aktiv medskaber, forlades den klassiske dramatekst dog. Med den devisede forestilling ”Swimmer” som case lancerer Pil Hansen nemlig værktøjer baseret på en perceptuel dramaturgi. Værktøjerne beskrives følgelig som værende særligt velegnede til for eksempel fysisk teater, der ikke har et traditionelt narrativt forløb.

I artiklen ”In the beginning was the body: On the embedded staging in written drama” er vi igen tilbage ved dramateksten i mere klassisk forstand. Her advokerer Annelis Kuhlmann for, at kroppen og rummet altid allerede er indlejret dramateksten, og dette må læseren af dramateksten derfor også applicere som sin læsestrategi.

I afsnittets sidste artikel leverer Per Brask klart og informativt indsigt i oversættelse som kunstnerisk håndværk. Med Hedda Gabler som eksempel forklarer han, hvordan han som oversætter ikke blot arbejder med, hvad han kalder stykkets gestus forstået i forlængelse af Brecht, men også tre forskellige forståelsesniveauer af teksten. Det første niveau sigter på at forstå teksten, som den står, og det andet sigter på at aflæse, hvad den betyder eller antyder. Sidst men ikke mindst handler det tredje niveau om at have blik for, hvordan teksten appellerer til oversætteren på et personligt plan.

Fælles for artiklerne i denne del er, foruden deres fokus på konkrete strategier og værktøjer, at de anser den sceniske tekst (forstået i bred forstand) for at være uløseligt og uadskilleligt forbundet til scenens materialitet.

Play

I bogens sidste afsnit ”Play”, som er bogens mest tværdisciplinære, løftes blikket ud over den umiddelbare teaterkontekst til at favne teatralitet i en bredere kulturel kontekst.

Særligt professor og teolog Bent Flemming Nielsens artikel ”Pockets of Order in Which Humans Can Flourish” er interessant i sin historiske, teologiske og antropologiske tilgang til et område uden for teatret. Med afsæt i en vox pop transmitteret på dansk TV, hvor et udpluk af de adspurgte danskere ikke forstod udtrykket ’at sidde i løn’ i julesalmen Et barn er født i Betlehem, men heller ikke ville have ordet byttet ud, forklarer Nielsen, hvordan sproget i ritualer og traditioner såsom vores julesalmer får mere end blot en semantisk funktion. I ritualet og traditionerne er de sensoriske og performative dimensioner nemlig så vigtige, at det at forstå ordet semantisk bliver mindre centralt end i vores dagligdagssprog.

Epilog

Med titlen Stage / page / play og den deraf følgende organisering gør redaktørerne en blomstermark til en fint bundet buket. Og omend en enkelt blomst vrider sig løs hist og her eller måske lige så godt kunne have fået sin plads et andet sted i buketten, så er den stadig bundet.

Der er ingen tvivl om, at alle bidragene i antologien er fagligt velfunderede og skrevet med oprigtig lyst til at bidrage til festskriftet. Antologien er både en inspirerende samling af tekster inden for dramaturgiens felt og en flot hyldest til en central person i teaterlandskabet.

Ulla Kallenbach og Anna Lawaetz (red.): Stage / page /play – Interdisciplinary Approaches to Theatre and Theatricality. Multivers Academic: 2016. 236 sider.

Susanne Hjelm Pedersen, cand.mag. i Dramaturgi. Dramaturg og underviser på DDSKS og ekstern lektor ved Dramaturgi på Aarhus Universitet. Endvidere freelance dramaturg for teatre og andre scenekunstaktører.