Teater V. Danmarks første bydelsteater

Anmeldelse af Erik Exe Christoffersen

Teater V. Danmarks første bydelsteater – de første 15 år. Flemming Sørensen. Frydenlund 2021

Teater V. Danmarks første bydelsteater er redigeret og skrevet af forfatter og journalist Flemming Sørensen. Han har interviewet en række af de mennesker, der gennem årene har været involveret i teatret. I alt er der 22 indlæg om Teater V, som blev oprettet i 2006 og i 2009 godkendt som ”lille storbyteater” i Valby, Københavns Kommune. Bevillingen blev fornyet i 2013 og igen i foråret 2016.

Det er en fin lille teaterhistorie om de seneste 15 år, Flemming Sørensen har komponeret. I udgangspunktet er han ”vild med teater… det skulle gerne stråle ud af denne bog, som er en hyldest til teatret, når det er bedst” (s. 1). Han har i øvrigt skrevet flere bøger om teatre: fx Svalegangen, Carte Blanche og Thy Teater.

Bogen er en uforbeholden hyldest til teatret og ikke mindst lederen af teatret, Pelle Koppel. Forfatteren kommer rundt om mange sider at teaterlivet ved at interviewe en række kernepersoner, som har være en del af eller tæt på teatret.

En skarp profil

Bogen fremstiller Teater V som et moderne visionært teater, der kombinerer egenproduktion med gæstespil, og som i øvrigt både har en lokal funktion i Valby og en national i forhold til teatre i et stort teaternetværk, og med henblik på talentudvikling. Teater V er et laboratorium for udvikling og distribution af teater.

Teatret satser især på produktion af nyt dansk samtidsteater ud fra et ønske om at favne både det smalle og det lidt bredere repertoire, samt præsentere væsentlige teateroplevelser for bydelens børn, unge, voksne og ældre. Teater V’s egenproduktioner dækker derfor også en ”broget profil” fra børne- og familieteater som Karius og Baktus og Dyrene i Hakkebakkeskoven, over ungdomsteater som Intet og ”voksenteater” som John Lennon er død, Sange for freden og Tvind – The Musical. For det ældre publikum har man f.eks. produceret Kys og vinyl og Når alt går i Nilfisk. Der arbejdes dynamisk med turnevirksomhed og hentes gæstespil ind til scenen.  

Konceptet i bogen betyder, at man kommer rundt om teatrets forskellige facetter og netværk. Koppel er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1994, hvor han efterfølgende var ansat i tre sæsoner, og betydningen af Victor Marcussen, som var Koppels lærer på skuespillerskolen, dokumenteres. I 1997 flyttede Kobbel til Valby, og i 2006 lykkedes det at oprette Teater V. Koppel har siden fungeret som skuespillerinstruktør og dramatiker. Han var i 2010 initiativtager til en dramatikerkonkurrence ”Dramatisk Debut” samt kulturformidlingsplatform ”Kulturkongen.dk”, og i 2013 var han én af initiativtagerne til teaterfestivalen CPH STAGE. Siden 2011 har Pelle Koppel desuden udgivet bøger via forlaget Koppelwrite.

De medvirkende

Blandt bogens medvirkende er instruktør og teaterleder Hans Rønne og tilskueren Renee Petersen, som stillede sin dagligstue til rådighed, da Teater V opførte Udsigten fra min bedstemors køkken som hjemmeteater. Kreativ direktør for Have Kommunikation Christian Have, fremhæver teatrets mod til at invitere publikum ind bag kulisserne og i den kreative proces. Jens Jørn Spottag fortæller om sin rolle som Helmer i Helmer Hardcore – en slags ”Efter Noras Exit” i Et dukkehjem, og det var i Teater V’s første egenproduktion i 2007. Spottag spillede også Trier i Von Trier Persona non Grata. Kunstneren Kristian von Horn­sleth fortæller om Koppel/Weis stykket Udslet Hornsleth om kunstverdenens eksklusive mekanismer. Michael Fjeldsøe, kulturminister Joy Mogensen, tidl. kulturborgmester Pia Allerslev er forskellige politiske stemmer, som rosende omtaler teatrets profil. Der er interviews med skuespillerne Clara Ellegaard (Intet 2019), formand for Dansk Skuespillerforbund Benjamin Boe Rasmussen, og med Mads Find, som er grafiker, og har lavet plakater til teatret. Endelig interviewes dramatiker Sofie Diemer, som skrev Generation Håbløs, 2019. Dramatiker Jacob Weiss og Pelle Koppel interviewes om deres parløb gennem årene, som har udmønter sig i en række forestillinger (Helmer Hardcore 2006, Udslet Hornsleth 2010, Caper Christensen Komplekset 2013 og Von Trier – Persona non grata 2015).

Det bliver klart at Teater V er unikt af mange forskellige grunde. Teatret har skabt en løbende produktion af dansk drama, som bliver opført. Der er både undervisning og en dramatikerkonkurrence som sikrer rekruttering af unge talenter. Flere tekster bliver tilmed udgivet af Koppels eget forlag. Det, som i øvrigt fremgår som teatrets styrke, er samarbejderne med netværk som Teater Møllen og Teatret ved Hans Rønne. Samtidig er Teater V et vigtigt lokalt kulturelt rum med mange faste stamgæster. Der bliver spillet i den gamle værkstedshal, men også i folks dagligstuer, på plejehjemmet og på internettet, når pandemien raser.

En kreativ identitet

Hvad er det for en historie der kommunikeres igennem antologien? Teater V evner at gøre det umulige. Faciliteterne er ringe, men teatret er drevet af en passion, stærke ambitioner og en næsten manisk tro på teater. Drivkraften er Pelle Koppel, og der mangler ikke på beskrivelser af hvor omkringfarende og altfavnende denne mand er både i forhold til Teater V men også i forhold til dansk teater som helhed. Han unik, en ener, en dynamo, igangsætter. Han er singulær. Det singulære kommer derfor også til udtryk i kreative valoriseringer, hvor personer, ideer, objekter, værker, design, byudviklinger vurderes i forhold til, hvorvidt og hvordan de er unikke og fornyende.

Bogen som kommunikation

Teater V fremstår således som en kultur, der er autentisk og attraktiv, fordi teatret formår at dyrke det kreative og dermed at skabe en stærk sensitiv opmærksomhed mod de personer, der driver teatret, mod forestillingerne, de begivenheder teatret står for og kulturen som sådan. På den måde, med sin hyldest til teater V, udtrykker bogen forventninger til teaterkunsten om at denne skaber rum for deltagelse, for affektive oplevelser og iagttagelse af omgivelserne.

Det sammensatte format skaber en del gentagelser, og man ikke er i tvivl om ildsjælen Koppels talent, og måske er der lovlig mange rosende vendinger om teatret. En strammere redigering og mere fordybelse i prøve processen, samarbejdet og netværket, kunne have løftet bogen yderligere. Det kræver styrke og at gå mod strømmen, men der er givet også udfordringer i denne position, fornemmer man, som ikke bliver fortalt.

Jeg bliver også nysgerrig efter at få indblik i de diskussioner, der må have været omkring dramatisk kvalitet og dramaturgi i forbindelse med manuskript konkurrencer.

Men som konklusion må jeg bare sige Teater V. Danmarks første bydelsteater – de første 15 år af Flemming Sørensen har et imponerende setup, som kommer rundt om de fleste sider af et teaters kultur.

Erik Exe Christoffersen, lektor og underviser i Teaterproduktion og Dramaturgi på institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet