Over tærsklen, ind i oplevelsen – og analysen

Anmeldelse af Kim Skjoldager-Nielsens ph.d.-afhandling Over the Threshold, into the World. Experiences of Transcendence in the Context of Staged Events

Af Karen Vedel

I Kim Skjoldager-Nielsens ph.d.-afhandling Over the Threshold, into the World. Experiences of Transcendence in the Context of Staged Events løftes erfaringen/oplevelsen af transcendens på velunderbygget vis ud af religionens og ind i teatralitetens verden, som her forstås ud fra et udvidet teaterbegreb. Snarere end at anskue transcendens som noget, der giver direkte adgang til en guddommelig virkelighed – eller som en eskapistisk strategi møntet på at fortabe sig i fiktivt univers, dækker begrebet i afhandlingens sammenhæng over erfaringen af noget i den iscenesatte begivenhed, som ligger ud over den fysiske erfarede virkelighed. I forlængelse heraf argumenteres der for transcendens som en måde, hvorpå forbindelsen mellem individ og verden befæstes og forstærkes.

Til grund for ph.d.-projektet ligger en række indbyrdes forbundne forskningsspørgsmål. Undersøgelsen bevæger sig således fra iscenesættelsens påvirkning af tilskuernes/menighedens deltagelse i begivenheden – over erfaringen af selv vs ikke-selv i forhold til de fysiske/materielle, følelsesmæssige såvel som sociale relationer i begivenheden – til kontekstens betydning for dens fortolkning. Til brug for udviklingen af en tentativ analysemodel til undersøgelse af erfaringen af transcendens i iscenesatte begivenheder undersøges det videre, hvordan teorier om religion, spiritualitet, transcendens, erfaring og performativitet kan bringes i anvendelse.

Som det fremgår af projektets forskningsspørgsmål er sigtet metodeudvikling, som finder sted på et hermeneutisk, fænomenologisk grundlag (p.b.a. Alva Noë m.fl.) og med særligt fokus på forestillingsanalysens erfaringsdimension. Undervejs i denne proces foretager Skjoldager-Nielsen en omfattende kortlægning af centrale begreber og forståelsesrammer i krydsfeltet mellem religion, ritual og teater, som formidles med henvisninger til udviklingen af de seneste tiårs forskningsinteresser i Norden. Hvad angår religion og teologi, trækkes endvidere tråde til bl.a. Linda Woodhead og Georgio Agamben; vedr. ritualteori hentes inspiration hos bl.a. Roy A. Rappaport; og med hensyn til teater- og performanceteori henvises til bl.a. Marvin Carlson og Willmar Sauter. I diskussionen om forholdet mellem spiritualitet og religion peges på inspirationen fra Anita Hammers pragmatisk inspirerede arbejde med begrebsparrene ’spil’ [play] og ’bøn’ [prayer], ’antagelse’ [belief] og ’tro’ [faith] (2010).

Det hører desuden til Skjoldager-Nielsens store fortjeneste, at han i forlængelse af en nærlæsning af ’det performatives æstetik’ udpeger en række begrænsninger i Erika Fischer-Lichtes teoretiske begrebsapparant. Bl.a. præsenteres interessante kritikpunkter af hendes forestilling om ’re-enchantment’ og af sammenkoblingen af performativitets- og teatralitetsbegrebet. Allervigtigst for projektet fremstår imidlertid anholdelsen af det problematiske i Fischer-Lichtes afskrivning af begivenhedens kontingente dimensioner til fordel for dens ’emergens’, som i Skjoldager-Nielsens optik negligerer alle overvejelser om intentionalitet til fordel for betoningen af kropslig med-tilstedeværelse. 

I forlængelse af begrebsredegørelsen fremskriver Skjoldager-Nielsen begrebet ’staged event’, som retter fokus mod iscenesættelsen som forudgående og rammesættende præmis med en tidslighed, der rækker ud over det enkelte møde med beskueren [beholder]. Han tager her livtag med forestillingen om vedvarende emergens og med oplevelses-begrebet, som udvides og nuanceres med hjælp fra bl.a. Dorte Jørgensens tænkning om ’metafysisk erfaring’ og ’præsens’ eller tilstedeværelse. Som sådan, argumenterer Skjoldager-Nielsen, indeholder den iscenesatte begivenhed et vist mål af gentagelighed og intentionalitet, som ikke bør ignoreres, idet det former betingelserne for tilskuernes/beskuernes/deltagernes tilstedeværelse og mulighed for agens. 

I forlængelse af det kropsfænomenologiske udgangspunkt er det kendetegnende for Skjoldager-Nielsens arbejde, at analyserne er funderet i forfatterens egenoplevelse og desuden indeholder en refleksion over hans situerethed (Haraway) vis à vis de konkrete begivenheder. Analyserne, som er samlet i tre kapitler med hvert sit specifikke fokus, omhandler: Kunstinstallationen 185 Empty Chairs (2012) i Christchurch, New Zealand og en pōwhiri (en Māori velkomst-ceremoni). Kirkespillene Jag är den jag är (2005) og Hittefågel (2011) i Lunds Katedral. Og endelig Hotel Pro Formas forestilling jesus_c_odd_size (2002). 

Begreberne og fremgangsmåden, som er blevet fremskrevet i analyserne, sammenfattes i en model. Modellen, som er filosofisk forankret i pragmatismen, er anskueliggjort i visuel form og de centrale begreber er uddybet med en tydeliggørelse af forbindelsen mellem transcendens på den ene side og metafysisk, åndelig og religiøs erfaring på den anden. Afslutningsvis giver Skjoldager-Nielsen anvisninger til modellens anvendelse og henleder desuden opmærksomheden på dens forskningsmæssige potentiale. Afhandlingen er skrevet på et meget læsværdigt engelsk.

Forsvaret for ph.d.-afhandlingen Over the Threshold, Into the World. Experiences of Transcendence in the Context of Staged Events fandt sted ved Stockholms Universitet i november 2018. 

Afhandlingen er udgivet af STUTS – Stiftelsen för utgivning av teatervetenskapliga studier i samarbejde med Stockholms Universitet. Den er gratis tilgængelig som Open Access e-bog (pdf) på: http://www.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1237742&dswid=-1024

Karen vedel, Lektor/ Associate Professor, Theatre and Performance Studies, Department of Arts and Cultural Studies. Københavns Universitet

Del med andre