Messias i nat

 

Af Stine Rosengren

Vi er tæt på at være en del af en flash mob på Husets Teater. Ingen kan føle sig sikre på, hvorvidt sidemanden er publikum eller en del af forestillingen. Og i en hverdag, hvor livet ofte kører på autopilot, er det befriende at få rykket lidt ved vores magelige teatersæde. Og dét er lige nøjagtigt dét der sker i Messias i nat.

For mens størstedelen af koncertgæster i december valfarter til Händels Messias, og placerer sig i uforstyrret ro og mag for at nyde den storslåede musik med budskab om Messias fødsel, død og genopstandelse, er det en noget mindre skare, der tager turen op ad en snørklet trappe på Husets Teater, for at opleve og overgive sig til en magiterning af Messias.

Alt hvad vi troede vi vidste og kendte til Händels musik, bliver vendt op og ned. Alt hvad vi troede Messias er og var, bliver vendt, målt og vejet. Intet er, som vi naivt går og håber på- Ingen kommer og rydder op efter os, ingen frelser os. Vi må tænke og handle selv.

Vi vandrer som får

Vi bliver ført som en flok får til øverste sal på Husets Teater. Op i rummet med de rødmalede vægge og tunge røde gardiner. Vi placerer os i en rundkreds med sildebensparket i midten. Tomt og afventende.

Så lyder en sangstemme fra én af stolerækkerne: ”Hvem kan trøste os…. Overdøve vore sorte tanker?” Vi skal erfare, at det er der ingen der kan. Eller – ingen Messias i al fald. Hvem der kan, vender vi tilbage til.

De fire solister sidder iblandt os på stolene og bryder skiftevis ud i sang. Og som i så mange andre flash mobs, skiller de sig ikke synderligt ud fra os andre, alle har vi klædt os i vinterens mørke nuancer. Alle ligner vi hinanden og alle sidder vi stille på vores stole. Også sangerne, som kun momentvis rejser sig op, går frem og interagerer med hinanden. Det er blandt andet sopranen Katinka Fogh Vindelev og kontratenor Morten Grove Frandsen, som imponerer med duetter, der skaber et lys i det mørke, som ellers præger teksterne. Deres stemmer klæder hinanden og der spindes guld… Både tenor Christian Damsgaard og Steffen Bruuns imponerende bas slår os tilbage i sædet af kraftfulde lyn og buldren.  Hertil et amatørkor, som stemmer i undervejs. Det er klart, at stemmerne her er uskolede, upolerede, som sten. Men de udgør det bjerg, som teksterne kredser om – et bjerg skabt af sten. En helhed.

Vrangsiden vender udad

Musikken er brudstykker af Händels imponerende værk i tre dele. Händel var ferm til at ’låne’ temaer fra andre komponister, hvilket også gjorde sig gældende i hans Messias. Han fandt sten og sleb dem til diamanter.

Det samme gør komponisten Matilde Böcher med Messias i Nat. Hun låner Händels musik, slår den i småstykker, samler den i en mosaik med nye klangfarver, nye rytmer, nye salte og sure opstød. Det er gudesmukt, det er provokerende dissonerende og kontrastfuldt. Det er vrangsiden af et kunstværk. Lige op i ansigtet – råt og genialt.

I Händels Messias var det Charles Jennens der fandt teksterne frem fra biblen. Folket skulle oplyses om det guddommelige i en tid, hvor teatret lokkede flere til end kirken.

Her er det Alexandra Moltke Johansens tekster, der får stemme. Ord som de flyder og lyder anno ’18.  For her skal ingen frelses. Her skal vi vækkes. Vækkes og mindes om, at der kommer ingen Messias. Vi er alle små sten, der danner et bjerg, og vi må frelse os selv og hinanden. Ingen gør det for os.

Med tekster som; ’Her hjemsøges vi af sultne milliarder mennesker’..  ’Vi skider i fade af guld’…. ’Hovedet er ensomt og forvirret’, får vi livet smækket lige op i ansigtet. Det giver måske nok en dårlig smag i munden. Men mest af alt et befriende rap over fingrene.

Katinka Fogh Vindelev, Morten Grove Frandsen, Christian Damsgaard og Steffen Bruun / Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

 

Tomme sko uden indhold

Stemmerne glider ind og ud af hinanden. Frem fra dis og mørke finder de vej rundt i salen, og efterlader indtryk og aftryk af en svunden tid, der endelig er vågnet op og ser sig selv i spejlet. I toner og ord.

På sildebensparketgulvet står 15 par efterladte sko. Sangerne er væk og tilbage sidder publikum og glor på sko uden indhold. Vi betragter de tomme sko på gulvet. Vandrer ned ad den snørklede trappe, ud i natten.

Hvem ved – måske for at fylde egne sko ud – og vække vores indre Messias i Nat?

FAKTA:

Medvirkende:  Morten Grove Frandsen, Christian Damsgaard, Katinka Fogh Vindelev, Steffen Bruun & et kor.

Instruktion: LIV HELM

Komponist: MATILDE BÖCHER

Libretto: ALEXANDRA MOLTKE JOHANSEN

Korleder: JULIE SMED

 

Varighed: 1 time og 15. min

Spilleperiode: 1. – 12. december (Husets Teater, kbh), 13. december  (Mariakirken, Kbh V)

Sted. Husets Teater, Halmtorvet 9, Kbh

 

Stine Rosengren er radiovært på P2, hvor hun har programmerne Stines Søndag og The Sound of Musicals. Hun er uddannet operasanger og journalist. Hun ses ligeledes i rollen som tv-vært på DRK ved større klassiske koncerter og shows.

 

Del med andre