Projektarbejdet består af faser, regler og kontrakter

Af Erik Exe Christoffersen 

Anmeldelse af Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussens (red) Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring (Samfunds Litteratur, 2013)

Projektrammen

Mange kreative processer, som bryder med vante normer, organisatorisk og hierarkisk, er komplekse indenfor en projektramme. Der er mange forhold, man må tage hensyn til for at fremme deltagerne medejerskab og kreative engagement i den interaktive vekselvirkning.

Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussens (red) Projektarbejdets kompleksitet. Viden, værktøjer og læring (Samfunds Litteratur, 2013) retter sig mod projektformens læring indenfor universitære rammer og en socialkonstruktivistisk horisont.

Projektarbejdet anskues i Projektarbejdets kompleksitet som en kollaborativ læreproces med forskellige faser, eksplicit og tavs viden og med behov for kontinuerlig evaluering. Antologi er skrevet af forskere, undervisere og studerende på RUC og artiklerne skaber tilsammen en oversigt over projektformens kompleksitet. Det er udpræget en bog som ikke er teoritung og som giver redskaber og muligheder for at navigere i et ikke ufarligt landskab. Projektet er en form som tilgodeser at viden tilegnes gennem ukendte veje, omveje og ofte med et tab af kontrol undervejs. Men pointen i bogen er, at der i en sådan proces er behov for regler og kontrakter i det flydende organisationsliv.

I bogen er det fokus på selve formen og mediet som strukturerer processen: Det vil sige kompleksiteten og den kontingens, som er med til at gøre projektarbejdet til en usikker men nødvendig form, som gennemløber forskellige faser.

Selve gruppedannelsen behandles i et par artikler og spørgsmålet er, hvordan man får roller og interesser til at spille samme. Man vedkender sig at grupper fungere bedst med en vis forskellighed, hvor deltagerne prioriterer overblik i forholde til ressourcer og tid, tillid i sociale relationer, faglige forslag og ideudviklingen, netværk i forhold til omverdenen. Deltagerne kan vægte personlige eller kollektive interesser, åbninger eller lukninger. Det afgørende for at forskelligheden ikke spænder ben for projektet er baseret på en klar selvrefleksion og gruppekontrakt. Det er i denne faser rollerne fordeles og dermed skabes et eller flere eksplicitte gruppehierarkiet, hvor en måske er god til at overskue helheder mens en anden har styrken i at bide sig fast i detaljer, en skaber orden mens en anden skaber kaos. Nogen absorberes i missionen, mens andre bevarer en distance og et overblik i forhold til tid og rum.

Gruppekontrakter

I gruppeprojektet indledende kontraktforhandlinger og fordelinger af roller og arbejdsfunktioner er det vigtigt, at fastlægge faser for generering af ideer og materialer og for beslutninger og fravalg. Hvor en gruppe i startfasen ofte vil søge en fælles forståelse og en gruppeidentitet baseret på det man er enige om, vil gruppen i en senere fase skulle tilgodese forskellighederne. Afgørende for en gruppe vil ofte være evnen til at takle uundgåelige kriser og konflikter gennem selvevaluering således at modstande og obstruktioner tvinger til at gruppen indtager nye positioner og optikker på et givet materiale, og på den måde handler kreativt ved at gentænke og transformerer materialer til nye sammenhænge. Grupper kan dannes ud fra forskellige parametre: en fælles vurdering af ide, arbejdsmåde, værdier, prioritering og vægtning af sociale og faglige faser.

I grupper processer er feedbackkultur central for udviklingen af læring og anerkendelse, ligesom det er vigtigt at styre møder og dagsordner på en fornuftig måde.

To vigtige kapitler i bogen handler om forholdet mellem kreativ og rationel metode og styring. Der er ikke nødvendigvis taler om modsætninger, men konkret om forskellige indstillinger fx til affirmative og kritiske positioner. Også det individuelle arbejdet i projekter er naturligvis centralt. Tilegnelsen af tekster, notateknik, udformningen af skriveøvelser, selektion og færdiggørelse af rapporter, dokumentation er ofte individuelle praksisformer, som der gives gode råd til.

Råd til rejsen

Alt i alt kan man med bogen ønske ”god rejse”. Hvad man kunne savne i den velskrevne og dækkende gennemgang af projekternes muligheder og styringsproblemer er måske projekternes grænser og projekterne tendens til at skabe illusionen af at være eneste progressive arbejdsmåde. Der er mange tabere i projekter og mange projektsygdomme lige fra stress, projektangst, og depression og undertiden er man måske bedre stillet med at afvise projektformen gennem en projektproblematisering. Uden at det skal forstås som en afvisning.

 Projektformen rummer en oplagt frihed, men er også et problem, som fx viser sig for det kreative subjekt, som så at sige kan drukne i muligheder uden mulighed for at vælge. Den kreative uorden kræver et modspil i form af begrænsning både i proces og værk.  Ofte vil det netop være evnen til at skifte position fra at være i forløbet til at kunne se det udefra. Der findes en modstanden og modviljen mod projektorganiseringen. Både som den kommer til udtryk i en disciplinnostalgi og når den kommer til udtryk i en overkreativ og stresset projekthåndtering.

 Erik Exe Christoffersen, Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation

 

Del med andre

Comments are closed.