Peripeti

Ilt09 er en ny international teaterfestival i Århus. Fra d. 11. til d. 18 juni, hvor teatersæsonen normalt er slut, viste byens scener en imponerende række af danse-, teater- og performanceforestillinger. Det er en ambitøst anlagt festival med klare fremtidsperspektiver. Peripeti.dk gør status over festivalen og anmelder forestillingerne.

af Erik Exe Christoffersen, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen og Louise Ejgod

Ilt 09 er et samarbejde mellem Svalegangen, Gruppe 38 og Kulturhus Aarhus sammen med Granhøj Dans, Archauz, Musikhuset og Aarhus Teater. Alene samarbejdet er et godt initiativ som sætter fokus på tilgangen til teater som andet end underholdning. Det er også kunst, fornyelse og nye måder at tænke og sanse på. Som titlen antyder er ilt inspirationen og grundlaget for festivalen, som skal være en tilbagevendende begivenhed hvert andet år, en mulighed for at diskutere kunstens produktionsvilkår og produktionsmodeller. Peripeti ser det som et utroligt godt og vigtigt initiativ. Vi har derfor fulgt hele festivalen og set samtlige forestillinger. Vi har med andre ord lavet et lille analyselaboratorium, hvor vi dels prøver at belyse de enkelte forestillinger, men også prøver at diskutere hvilke former for inspiration, der er tale om. Hvis man skulle komme med gode forslag, kunne et sådan laboratorium i et lidt større format måske være en god ide som en del af festivalen. Det drejer sig ikke kun om at vurdere, hvad der er godt og mindre godt, men måske først og fremmest om at perspektivere i forhold til teaterkunsten som sådan, og naturligvis i forhold til det lokale teater. Teater handler ikke kun om forestillinger, det handler også om rummet før og efter forestillingen. Dialogen mellem de arrangerende teatre, gæstespillerne og vidensinstitutionerne kunne derfor udmærket iscenesættes som et analyselaboratorium næste gang. read more »

Det postdramatiske teater og dødens teater

Om Lollikes: Kødkarrusellen og Forced Entertainment: Spectacular

Kom skat – lad os dø lidt sammen i nat

Kom skat – lad os dø her og nu i nat (Lollike: Kødkarrusellen)

I denne anmeldelse vil jeg forsøge at indkredse begrebet om det post-dramatiske med udgangspunkt i to aktuelle forestillinger. I Forced Entertainments Spectacular (Entréscenen, juni 2009) hører vi om den storladne forestilling om døden, som dog aldrig vises. Forestillingen er en form for palimpsest over den spektakulære død og en slags refleksion over det at spille død og det spil mellem skuespilleren og den rolle eller situation de to skuespillere skaber. Forced Entertainment, oprettet i 1984, er en kollektivt arbejdende gruppe, hvis metode er devising. Det vil sige at teatret udvikler deres forestillinger gennem mere eller mindre tilfældige forslag, improvisationer, fikse ideer og tilfældige objekter ofte gennem valgte spilleregler, dogmer og begrænsninger.

read more »

Bloggen på peripeti.dk er udviklet i foråret 2009 som et eksamensprojekt på Multimediedesigneruddannelsen ved Århus Erhvervsakademi.

Bloggen skal løbende vedligeholdes og udvikles, så den lever op til redaktionens og brugernes ønsker. Derfor har jeg som afslutning på eksamensprojektet lavet et lille on-line spørgeskema som jeg vil bede dig besvare. Det handler om peripeti.dk samt generelt om blogs og sociale medier. Det tager ca. 10 minutter.

Du finder spørgeskemaet her:

http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=cmlGRDk4NkZLZmxwSTlRdHZEa2lTdkE6MA..

Du er også meget velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg.

På forhånd tak

Christian Brink
Multimediedesigner-studerende

Pretty Woman A/S (Foto: Per Morten Abrahamsen)

På det seneste har der været en tendens til at teatralisere og overføre film til teatret. Hans Christian Kromann nævner i Politiken (13. 4. 09) ikke mindre end 10 teaterstykker baseret på film lige fra Den eneste ene til Alt om min mor eller Foragt på Camp X. Diskussionen går her på, om det er en smart pengemaskine, om det er for at tækkes publikum ved at skabe noget genkendeligt eller om det bare er fordi, filmen er bedre end teatret til at udvikle gode historier lige nu? Jeg vil ikke udelukke, at de ovennævnte forklaringer kan være relevante, men jeg vil mene, at det interessante er selve transformationen eller remedieringen fra film til teater som et centralt kreativt og kunstnerisk greb i tiden.

Remediering er et træk i mediekulturen, som ikke bare findes i teatret men i alle kunstarter, og som kan skabe tværæstetiske hybride medier og genrer. Begrebet dækker over en kreativ oversættelse, kopiering eller overførsel fra et medium til et andet. Ofte har det karakter af opgradering eller digitalisering af analoge medier. Men det kan altså også fungere omvendt, altså en slags nedgradering fra det digitale til det analoge, hvis vi betragter film som et digitalt medium og teatret som et analogt, der udfoldes i tid og rum. read more »