Boganmeldelse af Stig Jarl
Andreasen, John: Aldrig mere… Spil om Besættelsestiden 1940-45 … – en introduktion.
360 s. Illustreret. Pris: 200,- kr. Forlaget a’jon. ISBN: 978-87-998849-7-1
Købes hos Svend A. Larsens Boghandel, Sønder Allé 4, 8000 Aarhus C. 86125611, 8860@bogpost.dk
John Andreasen – med branchekælenavnet ”John And” – er et fænomen i den danske teaterforskerverden. I mange år var han lektor på Dramaturgi, nu emeritus. Han er besværlig, engageret, man kunne kalde ham skæv. Altså ikke påvirket, men And kunne godt stå for ANDerledes: – at tænke anderledes, vælge anderledes emner og synsvinkler. Man skal lige vænne sig til ham, men så er hans selskab meget givende. Sådan er det også lidt med hans udgivelser.
Tidligt fik han forkærlighed for det folkelige teater, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i hans dokumentation af danske egnsspil. I mange år indsamlede han materiale og for en del år siden donerede han til Det Kongelige Bibliotek mere end 100 æsker med dokumentation af mere end 700 spil fra perioden 1970 – 2017. De kan bestilles til læsesal. Der er en tilhørende database, som jeg synes, at det var oplagt at KB henviste til. Det gør de ikke, så vidt jeg kan se. Derfor er linket her: https://mbweb.dk/egnsspil/default.asp (åbner vist bedst i Firefox).
De fleste af disse egnsspil er produceret af amatører, nogle i samarbejde med professionelle; men det er sjældent, at de har fået større opmærksomhed uden for det lokalområde, hvor de er produceret. Der er således tale om dokumentation af en teateraktivitet, som kulturpolitisk går under radaren og også ville gøre det forskningsmæssigt, hvis ikke der fandtes en John Andreasen, som i øvrigt i sin tid med bogen Stavnsbåndsspil 1988 (Forlaget DRAMA, 1988) dokumenterede de mere end 100 spil, der i anledning af 200 året for stavnsbåndets ophævelse dengang blev opført landet over for omkring 170.000 tilskuere.
Tematisk tilgang
Blandt de egnsspil, der indgår i den store samling, handler en del om besættelsestiden, og de er udgangspunktet for John Andreasens aktuelle projekt, som præsenteres i bogen Aldrig mere… Spil om Besættelsestiden 1940 – 45 … – en introduktion. En moppedreng på 360 sider udgivet på eget forlag: a’jon.
Bogen er disponeret i forhold til forskellige tematiske tilgange, som rubricerer og undersøger et antal spil samlet under en overskrift. Der er 16 sådanne kapitler, som bl.a. hedder ”Jøder”, ”Kommunister”, ”Østfrontsoldater og krigsfanger”, ”Bornholm”, ”Retsopgør”. Hvert af kapitlerne indledes med en historisk kontekst, som kan være af meget varierende størrelse og kvalitet – noget lex og wiki-baseret; andet med specifikt relevante oplysninger. Herefter kommer der eksempler fra et antal spil, hvor handlingen refereres. Antallet af spil omtalt i de enkelte kapitler varierer: I kapitlet ”Hverdage” behandles tre spil, mens der er syv i kapitlet ”Eftertanker – Samarbejde e(lle)r modstand?”
Et yderligere kapitel handler om censur og inddrager nogle af de spil, som har været omtalt i det foregående, og så er der et Xtra-kapitel, der fokuserer på Ernst Bruun Olsens uopførte skuespilserie Frihedskæmpere 1937-2007.
Noter – for helvede!!
Den tematiske struktur er med til at gøre bogen lidt uhåndterbar. Det hjælper, når man anvender de fortegnelser, der er til slut med registreringer både i forhold til titel, forfatter, kronologi, spillesteder geografisk fordelt samt en ganske nyttig oversigt med nogle få ord om handlingen i hvert spil. Der er imidlertid ikke noget egentligt register – hvad jeg i den grad har savnet! Så det er svært at bruge bogen som opslagsværk. Ligeledes efterlyses et noteapparat! Det er altså ret fatalt. Der er en udførlig litteraturliste, men det er uoverskueligt selv at skulle identificere kildeophav til de mange spændende oplysninger.
John Andreasen har valgt at supplere de egentlige egnsspil, der jo grundlæggende er lokalt funderet amatørteater, med yderligt materiale om en række danske skuespil, der er relateret til besættelsestiden. Det drejer sig både om ’klassikere’ af fx Kaj Munk, Kjeld Abell og H.C. Branner; og om mere eller mindre ukendte – og også en del uopførte og uudgivne – stykker. ”… relateret til besættelsestiden” skal tages i meget vid betydning, så der inddrages også bl.a. sønderjyske hjemstavnsspil fra Mellemkrigstiden, Team Teatrets Modstandsmanden (1977) om hvordan Fremskridtspartiet var attraktivt for mellemlagene og Tage Skou-Hansens Nedtælling (1978), der beskæftiger sig med en aktions-/terrorgruppes overvejelser af mål og midler.
En pose meget blandede bolsjer
Det er tekster og ikke opførelser, der er i centrum. Kun undtagelsesvist omtales konkrete produktioner, og instruktører eller øvrige involverede nævnes yderst sjældent.
Mængden af registrerede stykker er stor. Bogen angiver ikke hvor mange, men jeg vil tro, at der er godt 200 skuespil, og at lidt over halvdelen er skrevet til amatører.
Det er således en meget stor pose meget blandede bolsjer, som det er lidt svært at få styr på, og som tynges af de mange referater, som for sjældent følges op af mere sammenfattende vurderinger. Enkelte gange inddrages anmeldelser, og der er også nogle få scenografiske skitser, som dog mest har illustrativ funktion.
På den anden side er det et enormt arbejde, der har hentet en mængde spil ud af mulig glemsel, og via de referater, som jeg somme tider har været lidt irriteret på, bidrager bogen væsentligt til den danske litteratur- og teaterhistorie. Der er ganske simpelt introduceret en mængde materiale, som aldrig har været behandlet tidligere!
På grund af de mange handlingsreferater kan det være det lidt sejt at læse bogen fra den ene ende til den anden; men det går sagtens at tage enkelt-kapitler i selvvalgt rækkefølge.
Teaterpolitiske aspekter
Et par kapitler vakte min særlige interesse: Kapitlet ”Nazistisk teater?” som bl.a. diskuterer Shakespeares Hamlet omsat af Kaj Munk (1935) og Svend Borbergs Baaden (1943) og har ansatser til en mere analytisk tilgang baseret på et skema over anti- og sympatier i fascistisk/nazistisk litteratur. Og kapitlet ”Kold krig”, som bl.a. behandler den anti-kommunistiske hetz mod Kjeld Abell og Dage på en sky, og det for mig ukendte skuespil af Mogens Linck: Giv kejseren støvet, som i 1950 var antaget af Det Kongelige Teater, men blev stoppet af det politisk sammensatte tilsynsråd med den begrundelse, at stykket ”var i modstrid med den politik, som føres i dag”.
I flere kapitler behandles teaterpolitiske aspekter. Det kan være sønderjyske amatørteatres problemer med chikane fra de tyske myndigheder (i 1906, godt nok) og Nationalscenens betænkelige politik vedrørende gæstespil i nazi-Tyskland. Kapitlet ”Farligt/Ufarligt teater?” samler en del eksempler på sådan egentlig censur og forsøg på at påvirke den kunstneriske integritet. Spændende er bl.a. dokumentationen omkring, hvordan Klaus Rifbjergs År, der var repertoirelagt til at være Det Kongelige Teaters festspil i 1970 i anledning af 25-året for befrielsen, blev flyttet, som følge af heftig aktivitet fra tidligere modstandsfolk, som opfattede stykket som ”taktløst”.
Bogen er rigt illustreret med mange fotos, som John Andreasen selv har taget, gengivelser af bogforsider og avisartikler og annoncer – ja sågar et kort over Attika med angivelse af troppebevægelser i Perserkrigen til brug for forståelsen af H.C. Branners Thermopylæ.
Det er ærgerligt, at der ikke har været ressourcer til at få et forlag ind over, som kunne have fanget korrekturfejl og hjulpet både redaktionelt og grafisk. Sådan er vilkårene desværre ofte, men så må man glæde sig over, at der er nogle, som John Andreasen, der så alligevel får forskningen på gaden.
Stig Jarl
Stig Jarl er lektor emeritus ved Teater- og performancestudier, Københavns Universitet