Handlingsaktiverende forbindelser
Af Sóley Freyja Eiríksdóttir
En anatomisk dissektion, korsang om olieindustrien, et ritual der skal gøre mig til klimaaktivist, dragebygning for et frit Palæstina, broderi om følelser, et kursus i skattely, akupunktur og en performativ udforskning af køn og tid. Sådan kan man bl.a. beskrive det, jeg overværede under Toasters festival Acting In & Out – Performance and Activism. Festivalen foregik på Husets Teater fra 6.-28. november 2024. Jeg har løbende skrevet om hver enkel aften, og i denne anmeldelse kan du læse min opsamling for festivalen som helhed. Læs med når jeg reflekterer over festivalens tema, de oplevelser det har givet mig, og hvilke tankeprocesser det har startet.
Indefra og ud
Fire aftener, fire danskproducerede performances, fire forskellige aktuelle emner og fire ’kollektive manifestationer’. Hver onsdag i november måned har jeg troppet op på Husets Teater og fået en ny refleksions-injektion på et aktuelt samfundspolitisk emne: En performance efterfulgt af de såkaldte kollektive manifestationer hvor inviterede gæster belyste performancens tema med deres praksis.
De inviterede gæster spændte mellem aktivistiske grupper med udadvendte, kollektive praksisser og individuelle personer med praksisser, som arbejdede på det indre plan.
Grupperne Klimakoret God Energi og Kunst og Kulturarbejdere for et frit Palæstina arbejder ekstrovert med at gøre opmærksom på samfundspolitiske emner ved iscenesatte aktivistiske aktioner i det offentlige rum. Fx har Klimakoret God Energi lavet en aktion foran Axelborg tidligere i år, hvor de, udklædte som lobbyister for den animalske produktion, sang sarkastiske slagsange om klimabenægtelse. Ved at bruge iscenesættelse, humor og sangfællesskabet tvang de den forbipasserende offentlighed til at reflektere over emnet.
Festivalens to sidste kollektive manifestationer, Følsomt Broderi og Luka Holmegaard sammen med Cosmo Soltani fra Cosmos Acupuncture, arbejdede med mere introverte og individuelle aktivistiske praksisser. Under Følsomt Broderis kollektive manifestation opstod der et fordybet og meditativ rum, da alle i publikum opfordredes til at forholde sig til sine følelser gennem nål, tråd og broderistof. Ved at sidde sammen blev det en handling, som virkede indefra og ud, en mulighed for at være fælles om noget på trods af beskæftigelsens indadvendte karakter.
Som kurator Storm Møller Madsen udtaler, hedder festivalen Acting In & Out, fordi det både er en aktivisme indefra – altså aktivering af individet – og udefra ved at gøre noget i fællesskab. Det er et program, som er skabt med det for øje at påvirke både individet og fællesskabet, som tager del i festivalen.
Forbindelsesskabende
Acting In & Out formåde ikke blot at skabe forbindelser mellem individ og fællesskab. Det interdisciplinære program gav plads til, at kunst i forskellige genrer kunne kombineres med praksisser fra inviterede gæsters hverdag, som dannerede et helt særligt rum for publikum. Det har været forbindelsesskabende på en måde, som minder mig om Donna Haraways princip om at ”blive i besværet”. Acting In & Out har potentiale til at trække tråde og fremhæve forbindelser, noget som både kommer til udtryk mellem den kuraterede kombination af performance og kollektiv manifestation, men som også manifesterer sig på andre måder.
Dette er bl.a. tilfældet i Boaz Barkans performance-lecture Our Other Body, hvor selve performancens præmis er at forbinde noget svært håndgribeligt (antisemitimens affektive påvirkning af den jødiske krop) med noget meget fysisk håndgribeligt (den anatomiske dissektion af ’sygdom’ forankret i kroppen). Barkans performance-lecture lærer os om ’det andet organ’, som bliver forbindelsen mellem de to verdener og giver sprog til noget, der kan være svært – og betændt – at sætte ord på. Der opstår en sanselig forbindelse mellem krop og socialpolitiske tendenser, som ikke lover en helbredelse, men giver mulighed for en ny indgangsvinkel til at forstå et komplekst emne.
Forbindelse gennem det fysiske
Festivalen bød også på fysiske forbindelser. Både forbindelsen der opstår når man samler mennesker i et rum og udsætter dem for en oplevelse, og specielt når man aktiverer dem på en anden måde, end man normalt ville forvente i en teatersal.
Under Jacob Remins performance Magisk ritual for jordens bevarelse deltog vi fysisk i performancens afrundende ritual, som krævede at vi rejste os fra publikumstribunens tryghed og trådte ind i scenerummet, for i fællesskab at indtager den urtete som Remin havde brygget under hele performancen. Vi blev fysisk forbundet gennem forhandlingen og fordelingen af plads, da teen blev uddelt og vi efterfølgende måtte finde et sted at stå, så både vi selv og vores medpublikummer kunne se Remin.
Under en af de andre afteners kollektive manifestation blev publikum også forbundet fysisk men på en helt anden måde, da vi modtog akupunktur. Her fik publikum en fysisk forbindelse til sin egen krop gennem nålen der blev placeret i toppen af hovedet. Der opstod også en forbindelse til de øvrige publikummere, når alle modtog den samme behandling. Den lille røde nål stak op af vores hoveder og understregede forbindelsen visuelt. Ved at kigge rundt i rummet blev jeg påmindet om den sanselige forbindelse nålen gav mig til min krop, og som den også havde potentiale til at give de øvrige publikummere.
Kunstens refleksionsrum
Akupunkturen er et rigtig fint billede på, hvordan Acting In & Outs program formåede at starte refleksioner, som ikke blot var forankrede i tankernes rum, men som også manifesterede sig på et kropsligt og fænomenologisk plan.
Jeg oplevede i høj grad dette under Klimakoret God Energis fællessang, hvor jeg blev opløftet af fællessangens stemning og af at skråle med for fulde lunger til en kæk bossanova melodi. Min opløftede sindsstemning stod i stærk kontrast til hvordan jeg normalt ville have det med temaet som sangens tekst løftede: Klimakollaps, olieindustriens ødelæggende natur og kapitalismen onde side. Håbløshed og handlingslammelse er følelser mange har knyttet til klimakrisen – og dér synes bekæmpelsen med glade melodier og skarptungede tekster som et godt udgangspunkt til at kunne håndtere og forholde sig til emnet på ny.
Under Jules Fishers performance Lesions var det kunstens forskellige virkemidler, der sammen skabte et poetisk, flydende refleksionsrum. Her vævede tekst, danserens krop, lys og musik sig sammen, som formåede både at skabe og opløse forbindelser, som har med krop og køn at gøre. Der var plads til nye forestillinger om, hvordan kroppen kan performe køn, når performancens 25-minutters loop, som i princippet kunne køre på repeat i mange timer, gjorde, at både forventning og det nye sameksisterede. Der var rum og plads i hovedet til at tænke nye tanker, fordi man allerede vidste hvad der skulle ske.
Forbindelser mellem institutioner
Eksemplerne viser hvordan kunsten kan bruges som måde at åbne nye refleksioner og refleksionsrum op. Et helt særligt samarbejde mellem Toaster og Københavns Universitet har haft forbindelsen til virkeligheden som præmis. Studerende fra Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet havde fået til opgave at iscenesætte samtidsfortællinger. Deres arbejde var knyttet både til Acting In & Out festivalen og til Fix+Foxys kommende forestillingskoncept STATEN. De studerendes performative iscenesættelser i form af performance-lectures forbandt på den måde både kunstinstitutionen (Toaster / Husets Teater) med den virkelige verden (samtidsfortællinger hentet gennem research), uddannelsesinstitutionen (Københavns Universitet) og igen tilbage til kunstinstitutionen (de studerendes iscenesættelser på Husets Teater den 30. november). Det var i høj grad et opbrud med silotænkning og opdeling af genrer, steder og refleksionsrum, til fordel for bevægelse mellem og blanding af de forskellige institutioners muligheder.
Handlingsrum i fællesskabet
I stedet for blot at indtage og forbruge kunst, lagde Acting In & Outs program op til at give nye handlingsrum. Festivalen tog et tydeligt standpunkt og placerede kunstens rolle i samfundet til at forholde sig politisk og aktivt til sine omgivelser. Herfra blev det muligt at belyse, pege på problemer og samtidig agere utopisk og skabe fremtidsscenarier, vi drømmer om.
Det blev et værktøj mod handlingslammelsen, som når vi under Kunst og Kulturarbejdere for et frit Palæstinas kollektive manifestation, oplevede, hvor hurtigt vi i fællesskab kan producere mange meters dragehale til ære for de dræbte børn i Palæstina. Sanseligheden ved stoffet, den simple fysiske opgave ved at binde sløjfer, og materialitetens konkrete og sanselige form manifesterede sig visuelt og fysisk i, hvad vi på kort tid kan udrette sammen – og hvor lidt der skal til.
Handlingsrum åbnede sig op. Fra at handle som individer til at handle som individer i et fællesskab som unison gruppe, fik vi redskaber i teater-institutionens ramme, som kan overføres til hverdagen og trække praksisser og inspiration ind i nye kontekster. Forbindelserne bevægede sig indefra og ud, udefra og tilbage ind igen – med omsorg, voldsomhed, ironi, humor og seriøsitet.
Acting In & Out – Performance & Activism spillede på Husets Teater fra den 6.-28. november 2024.
Sóley Freyja Eiríksdóttir er kandidatstuderende i Teater- og Performancestudier ved Københavns Universitet.