Anmeldelse af Thomas Rosendal Nielsen
Lethed og tyngde. På den ene side lethed: omslagets hvide flade, en titel bestående af et enkelt ord i bløde, røde kapitæler, en kort undertitel i sort, der udtrykker en forskel mellem to typer relationer forbundet med et og. Indeni artikler, mange og korte, 29 for at være præcis, luftige og saftige titler som: ”Om Skyggen”, ”Eviggrøn”, ”Atmosfærer i den grænseløse by”, ”Med villsvinet som forbillede”. På den anden side tyngde: bogens tykkelse, de visuelle konnotationer til serien Æstetikstudier (1995-2000), titlens lakoniske alvor. Dedikationen til Morten Kyndrup. Indeni navne: Martin Seel, Thierry de Duve, Richard Shusterman, Karlheinz Lüdeking, m.fl., herunder parnasset af danske æstetikforskere fra samtlige kunstarter. Alvorlige og komplekse titler som ”Smagsdommens forestillede genstand”, ”Fiction unframed”, ”Dømmekraft og politisk fællesskab”, ”Beauty”.
Bogen er letlæselig, men svært fordøjelig. Den er skrevet af skribenter, som forstår at udfolde komplekse problemstillinger gennem analyser af konkrete objekter: Et lille tidligt romansk kors ved kanten af Lemvigvejen, Banksy’s monumentale rottebilleder på Manhattan, Lars von Triers Antichrist, Lone Mertz’s bemalede bord, Kritik der Urteilskraft. Bogen signalerer på den ene side en mere vertikal undersøgelse af ”æstetisering som en grundlæggende forandring af samtidskulturen” (jf. bagsiden), end den indfrier. Artiklernes ideer om, hvad der ligger i begreberne æstetisering, grundlæggende forandring og samtidskultur peger i mange forskellige retninger, og underinddelingen af artiklerne virker nogle steder arbitrær. På den anden side indfrier bogen mere end den signalerer: artiklerne etablerer uventede laterale forbindelser til hinanden, og de fleste af artiklerne flyder nærmest over med tankestof. De er hver især – som det lille vejkors Hans Edvard Nørregaard-Nielsen beskriver i sin artikel – overflødige, men nødvendige; og i den forstand også æstetiske objekter.
Forsøger man alligevel at samle forbindelserne og forskellene, fremstår æstetisering først og fremmest som en paradoksal dynamik. På den ene side indebærer den gennem smagsdommen en overskridelse af det individuelle mod fællesskabet, på den anden side manifester den sig i egocentriske livsstilskulturer. På den ene side medfører den en mangfoldiggørelse af udtryksformer, på den anden side kommer den til udtryk som standardiserede ”forskønnelser” af interfaces, kommunikation og varer af forskellige slags. På den ene side er den allestedsnærværende og inkluderende, på den anden side er den eksklusiv og ekskluderende. På den ene side implicerer den et særligt moralbegreb, på den anden side er den hævet over enhver moral. På den ene side og på den anden side, alt sammen på samme tid.
Måske overraskende – men for så vidt også ganske overbevisende – er konklusionen fra to af bogens redaktører (hvis artikler mere systematisk besvarer hovedspørgsmålet), at vi må moderere vores forventninger til æstetiseringen som politisk frigørende bevægelse: ”[Den æstetiske dømmekrafts] egne produktionsmidler – den ikke-begrebslige, følelsesbaserede vurdering af former og den basale afvisning af at reflektere interessedimensionen i den sociale praksis – gør den utilstrækkelig som det centrale grundlag for politisk fællesskabsdannelse” (Henrik Kaare Nielsen, s. 310f) og ”Måske det ganske enkelt ikke er det æstetiske, der kan eller skal løse verdens problemer” (Birgit Eriksson, s. 299). Dette skal nok ikke forstås som en devaluering af det æstetiske, men som en revaluering gennem en skarpere afgrænsning og fokusering af det æstetiske som samfundsmæssig værdi- og problemkompleks. Dette er netop bogens bidrag.
Det er en god bog, velskrevet, velredigeret og vægtig. Den leverer koncise og komplicerede bidrag til feltet i sin mangfoldighed og paradoksalitet, men også bare saftige tankebolsjer til dem, der undrer sig mere end almindeligt meget over, hvilken rolle det æstetiske spiller i samfundet ved begyndelsen af det 21. århundrede.
Birgit Eriksson, Jacob Lund, Henrik Kaare Nielsen & Birgitte Stougaard Pedersen (red.): Æstetisering: Forbindelser og Forskelle – Festskrift til Morten Kyndrup. Aarhus: Klim, 2012.
Thomas Rosendal Nielsen, ph.d., forsker og underviser i dramaturgi som adjunkt ved Institut for Æstetik og Kommunikation.