Det er en meget detaljeret og fin gennemgang med mange vinkler og udkig – glæder mig til at se forestillingen med alle de observationer in mente. Jeg har ikke set den endnu – men tænker dog om ikke de tungere partier, de mere specielle problemstillinger, er fravalgt for at gøre forestillingens fokus mere præcist; for at henlede opmærksomheden på formen, letheden, nærværet og glæden over at være kvinde – fremfor at dykke ned i problemerne? (Her bliver den nutidig. Nutidens tøzer er bedre til at glæde sig over at være af hunkøn end 70´ernes quinder var det! )

Jeg tror med andre ord at det besværlige og “grimme” er fravalgt fordi det suger for meget opmærksomhed på scenen og gør “flowet” gumpetungt. Det er et fravalg der er bestemt af formen og ikke af indholdet. Endelig er det jo et teaterstykke, og kan og behøver ikke være så kompleks og så teoretisk som en universitetsafhandling; i hvertfald ikke i Danmark -

dermed ikke være sagt at en forestilling der dykker dybere ned i de ting du nævner kunne være vildt interessant, og måske både give et mere ujævnt og bidende resultat end “Kvinde Kend din krop” – men det er måske en opgave for en anden instruktør og en anden sceneform?

Netop dette paradoks, der fremkalder en magtesløshed hos publikum, er for mig, Pasolinis vigtigste tese. Pasolini ønskede netop at udstille den passivitet, han observerede hos ungdommen, over for imperialismens udbytning og tingsliggørelse af menneskekroppen i den eskelerende konsumerkultur efter anden verdenskrig. I biografen er du enda mere passiv som tilskuer end i Signas univers. Jeg synes forestillingens egentlige force, netop er den tvungne passivitet der møder tilskuerne. Denne passivitet, eller marionetisering forstærkes yderligere i det håb; performance-teaterformen ved dens konsensus om publikumsinvolvering, giver sit publikum. Denne indbyggede uforsonlighed i stykket, og dermed konsekvens af teaterformen og Pasolinis tese, gør efter min mening Signas værk til noget ganske særligt.

Tak for denne spidsformulering en vigtig problemstilling.

På Teater Camp X sadler vi ganske rigtigt om efter den tidligere ledelse. Vores fokus er mere på teater end fest og debatter. Det betyder ikke, at vi vil holde os indenfor rammerne af et traditionelt dansk teaterbegreb. Det er i hvert fald vores hensigt at udfordre det – men gennem teateroplevelser. Desuden er hele ideen med min tilstedeværelse i den nyligt tiltrådte direktion, at fokus skal ligge meget stærkt på det internationale i en kombination med Martin Tulinius’ stærke visuelle og musikalske teaterunivers, mens Rasmus Adrians administrative kræfter skal være med til at holde både organisation og bundlinierne i et sundt leje. Alt det glæder vi os til at fortælle meget mere om, når vi lancerer vores første sæson 2009-10 omkring 1. maj.

Med venlig hilsen
Hc Gimbel
Teaterdirektør – International chef
Teater X