Peripeti

Begravelsen af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov

Instruktion  Morten Kirkskov.

Som fader, så søn

Bodil Marie Stavning Thomsen

Hvis temaet i Festen (1998) havde en – potentielt sandt radioportræt om pædofili – som sit forlæg, er dette ikke tilfældet med Begravelsen, som Søren Vinterberg (med Mogens Rukov som medforfatter) på opfordring skrev til Burg-teatret i Wien. Efter dogmefilmens succes var det et klogt valg at lade ’fortsættelsen’ foregå på teatret. Stykket opføres nu på Aalborg Teater frem til den 31. marts. read more »

Stærke kvinder i eventyrlig operabedrift

Af Lars Ole Bonde

 Die Frau ohne Schatten er en sjælden fugl på danske breddegrader. Den er også en mærkelig fugl med sære farver og voldsomme proportioner: Stort orkester (jeg talte over 90 musikere i graven), mange solister, heraf fem i yderst krævende roller, solistisk besat damekor plus børnekor og et kompliceret scenografisk puslespil. Den virker lidt som en meget stor kunstig nattergal.

Fuglen landede første gang i Danmark i maj 2011 på Holmen og blev dengang beundret af mange. Nu er den tilbage. Hvordan er oplevelsen så nu, hvor Michael Boder har overtaget taktstokken efter Michael Schønwandt, og hvor Ann Petersen har overtaget titelrollen? read more »

I sortvandssuppen

af Jens Christian Lauenstein Led

Stjerneimport

Det Kongelige Teater satser i efteråret 2011 på udenlandske stjerneinstruktører i form af Katie Mitchell, der tidligere på sæsonen instruerede Mågen, coproduktionen Plus minus nul af Christoph Martahler (begge anmeldt på Peripeti/net) og nu i det sene efterår, Michael Thalheimer, som iscenesætter Ibsens Gengangere. De tre instruktører har alle igennem en årrække været ganske succesrige i deres hjemlande, England og Tyskland, og det at invitere dem til Det Kgl. Teater er en både sympatisk og rigtig tanke: Hent en original og samtidssvarende teateræstetik hjem til København og lad den møde danske skuespillere, forhåbentlig med forfriskende fornyelse for dansk publikum og teaterkultur til følge.

read more »

Juleglæde hinsides tro og tvivl?

Af Thomas Rosendal Nielsen

Forestillingen er magisk fortælleteater i høj klasse, og – selvom fortællingen handler om så religiøse temaer som angst, tro og tilgivelse – måske et godt bud på en sekulariseret julemyte.

Selma Lagerlöffs eventyr om Abbed Hans og hans lærling, der bevæger sig ind i den farlige Göringeskov for at opleve et julemirakel, er her blevet gendigtet i et samarbejde mellem Gruppe 38 og Carte Blanche. De to teatres æstetikker glider nærmest selvfølgeligt over i hinanden i forestillingen. Bodil Allings præcise og kraftfulde fortællerstemme, kombineret med iscenesættelsens ambiente rum og associative effekter, transporterer publikum ind i en fiktion, der udfolder sig gennem personlige dagdrømmerier, men samtidig forbliver forankret i en fælles, poetisk teatersituation. Det nøje tilrettelagte spil mellem det illustrerende og det associative, mellem det fælles og det personlige rum og – på det tematiske niveau – mellem angsten og glæden ved at tro på det utrolige giver form til en meget velafrundet teateroplevelse.

read more »

Sanselig, spekulativ og spektakulær krigsforestilling

 Af Lone Koefoed og Anette Vandsø

 War Sum up er en sanselig, spekulativ og spektakulær forestilling: scenen er konstant befolket af ikke mindre end tolv operasangere fra Det Lettiske Radiokor. De fremfører vokaldelen af den overvældende smukke lydside bestående af nykomponeret musik af Santa Ratniece (LV), Gilbert Nouno (Fr) og The Irripresibles (UK). Den visuelle iscenesættelse er ligeledes ekstraordinær. Den består dels af avancerede projektioner, der synes at være kulminationen på Kirsten Dehlholm og Jesper Kongsvangs mangeårige samarbejde, dels af en stringent koreografi, og dels af den danske designer Henrik Vibskovs fabulerende kostumer. Librettoen udgøres af Willie Flindts (DK) subtile tekstvalg baseret på passager fra det gamle, japanske Nôh-teater. Forestillingen er ganske enkelt imponerende gennemarbejdet og velkomponeret, hvilket i sig selv ikke er overaskende set i lyset af Hotel Proformas tidligere fo restillinger, der netop er kendetegnet ved, at alle udtryksdimensioner er givet stor vægt. Via dette sansebombardement opsummerer forestillingen, som titlen antyder, krigens væsen.

read more »