Teaterkritik

Die Frau ohne Schatten iscenesat af Kasper Holten v. Anne Fugl

Posted in Teaterkritik on februar 23rd, 2012 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

Stærke kvinder i eventyrlig operabedrift

Af Lars Ole Bonde

 Die Frau ohne Schatten er en sjælden fugl på danske breddegrader. Den er også en mærkelig fugl med sære farver og voldsomme proportioner: Stort orkester (jeg talte over 90 musikere i graven), mange solister, heraf fem i yderst krævende roller, solistisk besat damekor plus børnekor og et kompliceret scenografisk puslespil. Den virker lidt som en meget stor kunstig nattergal.

Fuglen landede første gang i Danmark i maj 2011 på Holmen og blev dengang beundret af mange. Nu er den tilbage. Hvordan er oplevelsen så nu, hvor Michael Boder har overtaget taktstokken efter Michael Schønwandt, og hvor Ann Petersen har overtaget titelrollen? read more »

Gengangere. Iscenesat af Michael Thalheimer

Posted in Teaterkritik on januar 16th, 2012 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

I sortvandssuppen

af Jens Christian Lauenstein Led

Stjerneimport

Det Kongelige Teater satser i efteråret 2011 på udenlandske stjerneinstruktører i form af Katie Mitchell, der tidligere på sæsonen instruerede Mågen, coproduktionen Plus minus nul af Christoph Martahler (begge anmeldt på Peripeti/net) og nu i det sene efterår, Michael Thalheimer, som iscenesætter Ibsens Gengangere. De tre instruktører har alle igennem en årrække været ganske succesrige i deres hjemlande, England og Tyskland, og det at invitere dem til Det Kgl. Teater er en både sympatisk og rigtig tanke: Hent en original og samtidssvarende teateræstetik hjem til København og lad den møde danske skuespillere, forhåbentlig med forfriskende fornyelse for dansk publikum og teaterkultur til følge.

read more »

War Sum Up. Hotel Pro Formas manga opera om krigens væsen

Posted in Teaterkritik on november 29th, 2011 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

Sanselig, spekulativ og spektakulær krigsforestilling

 Af Lone Koefoed og Anette Vandsø

 War Sum up er en sanselig, spekulativ og spektakulær forestilling: scenen er konstant befolket af ikke mindre end tolv operasangere fra Det Lettiske Radiokor. De fremfører vokaldelen af den overvældende smukke lydside bestående af nykomponeret musik af Santa Ratniece (LV), Gilbert Nouno (Fr) og The Irripresibles (UK). Den visuelle iscenesættelse er ligeledes ekstraordinær. Den består dels af avancerede projektioner, der synes at være kulminationen på Kirsten Dehlholm og Jesper Kongsvangs mangeårige samarbejde, dels af en stringent koreografi, og dels af den danske designer Henrik Vibskovs fabulerende kostumer. Librettoen udgøres af Willie Flindts (DK) subtile tekstvalg baseret på passager fra det gamle, japanske Nôh-teater. Forestillingen er ganske enkelt imponerende gennemarbejdet og velkomponeret, hvilket i sig selv ikke er overaskende set i lyset af Hotel Proformas tidligere fo restillinger, der netop er kendetegnet ved, at alle udtryksdimensioner er givet stor vægt. Via dette sansebombardement opsummerer forestillingen, som titlen antyder, krigens væsen.

 

read more »

Plus minus nul af Christoph Marthaler

Posted in Teaterkritik on november 28th, 2011 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

Mens vi venter på nedsmeltningen

 Af Laura Luise Schultz

 I sit grønlandsstykke med den uanselige titel ±0 komponerer Christoph Marthaler det stof, verden er gjort af, sammen til en poetisk oplevelse.

read more »

Det Gode Menneske fra Sezuan iscenesat af Elisa Kragerup, Det Røde Rum på Det Kgl. Teater

Posted in Teaterkritik on november 18th, 2011 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

Det Gode Menneske fra Sezuan iscenesat af Elisa Kragerup

Die Ware Liebe: om kapitalismekritik og godhed på kredit

Af Thomas Rosendal Nielsen

Slutbilledet i Elisa Kragerups iscenesættelse er Shen Te/Shui Ta, ”det gode menneske”, efterladt af guderne uden noget svar på, hvordan man forener ønsket om at være god med behovet for at overleve i Sezuan – parablen for ”alle steder, hvor mennesker bliver udnyttet af mennesker” (Brecht 1953). Der er ikke – som i teksten – nogen epilog, hvor skuespilleren henvender sig til publikum og siger ”nu ingen ærgrelse” og spørger efter en løsning på problemet. For det rum, hvorfra et sådant spørgsmål kunne stilles, er blevet afmonteret i løbet af den sidste del af forestillingen.

 

read more »