Information

Europa/Arkiv – open call for papers

Posted in Information on februar 7th, 2010 by Mads Thygesen – Be the first to comment

Europa/Arkiv - call for papers

Temaet for Peripeti nr. 14 er »Europa/Arkiv«, og nummeret fokuserer på den sammenhæng, der tegner sig mellem opgøret med en europæisk verdensforståelse og nye måder at omgås det historiske i teatret og de tilgrænsende kunstformer. Redaktionen er særligt interesseret i artikler, som belyser, hvordan det europæiske aktuelt ytrer sig i teater- og performancekunst, samt hvordan teater- og performancekunsten kan påtage sig arkivarens rolle i en ny og spændende omgang med den europæiske kultur og historie. read more »

Artikelindkaldelse: Det tragiske

Posted in Information on oktober 27th, 2009 by Mads Thygesen – Be the first to comment
Richard III (Det Kongelige Teater, 2009, foto: Natascha Rydvald)

Richard III (Det Kongelige Teater, 2009, foto: Natascha Rydvald)

Temaet for Peripeti nr. 13 er »Det tragiske«. Redaktionen er særligt interesseret i artikler, som undersøger, hvordan det tragiske ytrer sig i samtidsteatret og samtidsdramatikken.

Temaredaktionen ønsker at belyse følgende områder:

1) Filosofiske refleksioner over det tragiske.

2) Teoretiske undersøgelser af den tragiske genre.

3) Analyser af tragisk samtidsdramatik.

4) Analyser af moderne tragedie-iscenesættelser.

Deadline for artikelforslag: 15. december 2009 (vejledende omfang 2400 anslag)

Endelig deadline: 15. Februar 2010 (vejledende omfang 32.000 anslag).

Temaredaktion

Mads Thygesen, Janicke Branth og Birgitte Hesselaa.

Kontakt temaredaktionen for mere information: madsthygesen@hum.au.dk

Interaktivitet

Posted in Information on juni 12th, 2009 by Mads Thygesen – Be the first to comment

Peripeti nr. 11 er udkommet

Peripeti indleder her en serie portrætter, der sætter fokus på forskellige nulevende scenekunstnere, instruktører og scenografer som må betragtes som væsentlige. Vi vil gerne portrættere nogle af de kunstnere, som præger det samtidige danske teaterlandskab og analysere deres æstetik og formsprog. Vi lægger ud med et portræt af instruktøren Katrine Wiedemann.

Maria Stuart (Foto Natascha Thiara Rydvald / Finn Nielsen Nicolai Dahl Hamilton Sidse Babett Knudsen og Morten Eisner)

Maria Stuart (Instr. Katrine Wiedemann, Betty Nansen Teatret 2008/2009, Foto: Natascha Thiara Rydvald / Finn Nielsen, Nicolai Dahl Hamilton, Sidse Babett Knudsen og Morten Eisner)

Vi introducerer desuden Værket, som en ny, fast rubrik i Peripeti. Her vil man finde omtaler af tekster, forestillinger, film, tv-fiktion m.m. Formen kan bevæge sig fra essayet til den mere akademiske analyse, men det er værket, der er i centrum. I dette nummer præsenterer Birgitte Hesselaa en kritisk analyse af tv-serien “Sommer” (DR)

read more »

Spørgeskema om peripeti.dk

Posted in Information on juni 11th, 2009 by webmaster – Be the first to comment

Bloggen på peripeti.dk er udviklet i foråret 2009 som et eksamensprojekt på Multimediedesigneruddannelsen ved Århus Erhvervsakademi.

Bloggen skal løbende vedligeholdes og udvikles, så den lever op til redaktionens og brugernes ønsker. Derfor har jeg som afslutning på eksamensprojektet lavet et lille on-line spørgeskema som jeg vil bede dig besvare. Det handler om peripeti.dk samt generelt om blogs og sociale medier. Det tager ca. 10 minutter.

Du finder spørgeskemaet her:

http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=cmlGRDk4NkZLZmxwSTlRdHZEa2lTdkE6MA..

Du er også meget velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg.

På forhånd tak

Christian Brink
Multimediedesigner-studerende

Interaktive dramaturgier

Posted in Aktuelt, Information on april 16th, 2009 by Mads Thygesen – 2 Comments

Peripeti nr. 11 udkommer i midten af Juni

I dette nummer af peripeti undersøger vi teatrets og de performative kunstarters anvendelse af interaktivitet og interaktion på flere forskellige niveauer:

For det første er kunsten og ikke blot teatret præget af interaktive dramaturgier. Vi forsøger at beskrive konkrete eksempler: hvordan interaktiv og med hvilke perspektiver?

For det andet medfører opmærksomheden på det interaktive et behov for begrebsafgrænsninger i teater- og kunstteorien generelt. Det gælder fx begreber som værk, autonomi, tilskuer, deltager og i det hele taget relationen mellem recipient og objekt, som ”forstyrrer” hinanden gennem interaktion.

For det tredje præger interaktive dramaturgier de offentlige medier lige fra internettet til mobilen og tv-programmer som X-factor og Sandhedens Time. Det gælder også installationskunst, rollespil, computerkunst og computerspil – i det hele taget vores eventkultur. Hvilke kulturelle og æstetiske perspektiver medfører denne udvikling?

Peripeti nr. 11 udkommer omkring midten af juni med bidrag af blandt andre Karen Johanne Kortbek, Ole Ertløv Hansen, Michael Eigtved, Mads Thygesen, Thomas Rosendal og Falk Heinrich.

Kitchen (Gob Squad, Foto: david baltzer/bildbuehne.de)

Kitchen (Gob Squad, Foto: david baltzer/bildbuehne.de)