Anmeldelser

Anmeldelse af Et Dukkehjem/Noras Sønner

Posted in Anmeldelser on marts 2nd, 2010 by Thomas Rosendal Nielsen – Be the first to comment

Af Erik Exe Christoffersen og Thomas Rosendal Nielsen

et_dukkehjem_03_4656_2126x1712px

Et Dukkehjem/Noras Sønner af Milan Peschel og Rolf Alme spiller i disse dage på Aarhus Teater. I Information har Anita Brask Rasmussen valgt at bruge forestillingen som anledning til at tage debatten om klassikeren op igen: Hvor langt kan iscenesættelsen tillade sig at afvige fra forlægget? Hvor stor er instruktørens frihed? Og hvor meget er man forpligtet på klassikerens “grundlæggende fortælling eller kerne” - som Søren Sætter-Larsen kalder det i artiklen, “Klassikere kræver sin skuespiller” (Information, 16. februar 2009).

read more »

Sense City - Jeppe Hein

Posted in Anmeldelser on februar 22nd, 2010 by Falk Heinrich – Be the first to comment

Kunstneren Jeppe Hein har fået sin første retrospektive soloudstilling i Denmark. Fra oktober 2009 til februar 2010 udstiller han under titlen Sense City på Aros i Århus. Hein studerede på det Kongelige Kunstakademi i København und Städel Hochschule für Bildende Künste i Tyskland, har været Olafur Elliasons assistent og har en lang liste af solo- og gruppeudstillinger bag sig. Artiklen forsøger at beskrive udstillingen ud fra subjektive oplevelser, der bliver sammenholdt med Heins eksplicitte anliggende med sin kunst. read more »

Med skuespilleren på arbejde

Posted in Anmeldelser on januar 18th, 2010 by Mads Thygesen – Be the first to comment

Skuespilleren på arbejdeMed Skuespilleren på arbejde (Frydenlund, 2009) har Lene Kobbernagel begået en lille genistreg. Sammen med syv kompetente bidragsydere (Mette Borg, Erik Exe Christoffersen, Miriam Frandsen, Elisabeth Frey Harne, Torunn Kjølner, Maj-Britt Mathiesen og Johannes Riis) giver Kobbernagel en omfattende introduktion til forskellige teaterformer. Skuespillerens på arbejde er skrevet til “alle, der ønsker at blive introduceret til forskellige skuespilteknikker og deres anvendelsesmuligheder på en overskuelig måde” (Kobbernagel 2009, s. 10). Det har tydeligvis ligget forfatterne på sinde, da deres tilgang til materiale vidner om både engagement og formidlingsiver. read more »

I morgen om et år

Posted in Aktuelt, Anmeldelser on december 16th, 2009 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

En tværfaglig anmeldelse af Hotel Pro Formas Darwin elektro-opera med musik af The Knife, libretto af The Knife, Mt. Sims, Charles Darwin og scenisk design af Hotel Pro Forma

Af Erik Exe Christoffersen, Peter Brix Søndergaard og Ansa Lønstrup

Denne anmeldelse har karakter af en mosaik, hvor vi hver især fra nogle forskellige faglige synsvinkler belyser forestillingen. Vi tilstræber ikke en syntese, men lader de enkelte afsnit om dramaturgi, visualitet og lyd stå for sig selv. De er ikke sammenskrevet men i rækkefølge i forhold til ovenstående signaturer. read more »

Anmeldelse af Baby Blue

Posted in Anmeldelser on december 14th, 2009 by Erik Exe Christoffersen – Be the first to comment

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Foto: Natascha Thiara Rydvald

Baby Blue

Af Erik Exe Christoffersen

Betty Nansen Teatret. Iscenesættelse af Kamilla Wargo Brekling og Niclas Bendix. Scenografi: Maja Ravn. Tekst og musik: Bob Dylan. Med Steffen Brandt og Trine Dyrholm.

“Du slår op i en bog og du finder dit navn skrevet med skråskrift og med brændende savn” (Ballad of a Thin Man/ Historien om en tynd mand)

Tæppet går op, og i det sorte rum ses silhuetten af manden med guitaren belyst bagfra på den skrå scene, som han langsomt går ned ad til forscenen. Han begynder at spille, og det viser sig at være Steffen Brandt, som har gendigtet en række af Bob Dylans kærlighedssange fra især Blonde On Blonde, 1966 og fra Modern Times, 2006.

Han synger Drømmen om Johanna. Hende der optager ham mere end alt andet, men som ikke er med til festen. Langsomt i spredt flok kommer også orkesteret ind og falder i. Næste nummer er Pigen fra det højeste nord, og her dukker hun ud af mørket, på samme måde først i silhuet, kvinden med to kufferter, og senere går hun ned af den skrå scene. Det er Trine Dyrholm, i hvid kjole, som dansende og syngende gentager Jeg vil ha´dig, mens hun haler den ene lille hvide træstol frem fra kufferten efter den anden. Dyrholm efterfølges af fire dansere som spejler, gentager og varierer hende. read more »