Hotel Pro Forma: Dagens kage er en træstamme

Anmeldelse

Hotel Pro Forma: Dagens kage er en træstamme

Både for novicen og kenderen

Af Kim Skjoldager-Nielsen og Daria Kubiak

 

1985-2015

“Vi er opdraget til at skulle forstå. Jeg vil gerne vente med forståelsen til sekundet efter, hjernen er blevet ramt. Underbevidstheden registrerer meget hurtigere end bevidstheden, og jeg bruger alle mine forestillinger på at komme under bevidstheden ned til den rene sansning, til forførelsen. Kroppen erindrer den, men det er meget svært at sætte ord på.”

Ordene er Kirsten Dehlholms, iscenesætter og kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma, og de rammer ganske præcist ned i det, der er kendetegnede for dette performanceteaters æstetiske projekt: en iscenesættelse af tilskuerens sansning og perception, der får alverdens fænomener til at fremstå på ny i deres tindrende nærvær og skønhed, hvorfra de kalder på undren og eftertanke.

Continue reading

Specialeessay: Svalegangen – et teater for Aarhus eller Danmark?

Specialeessay

Svalegangen – et teater for Aarhus eller Danmark? Med udgangspunkt i teaterforestillingerne, ”Fanø”, og ”Kvinder”, gives der en problematiserende undersøgelse af Svalegangens repertoire og dets publikumspræsentation.

Af Anita Juul Konge

Svalegangen – et teater for Aarhus eller Danmark, således lød titlen på det speciale, som jeg afleverede den 16. juni i 2014. Specialet tager udgangspunkt i et samarbejde med teatret Svalegangen, som selv var med til at beslutte dets fokus, nemlig teatrets turnevirksomhed. Svalegangen er et lokalt såkaldt ”lille storbyteater”, der hvert år producerer 5-6 forestillinger, hvoraf 3-4 sendes på turne. Sådan har det været de seneste 15 år, siden Niels Andersen satte sig i direktørstolen, men sådan skal det ikke være i fremtiden. Statens Projektstøtteudvalg har nemlig besluttet helt at fjerne det turnetilskud på 3.700.000 kr., som ellers primært har finansieret teatrets turnevirksomhed. Continue reading

Hommage à Peter Brook

Hommage à Peter Brook

 

Af Bjørn Bredal

Listen, listen, listen, said Søren Kierkegaard: Listen to Mozarts Don Giovanni.

Listen, watch, feal and fear, said Peter Brook: listen to the female Donna Giovanna. She of course is Spanish, a Donna Juanna like the 1003 lovers of Don Giovanni. Her name is Carmen.

“Si tu ne m’aime pas, je t’aime, et si je t’aime, prends garde à toi”. Take care.

Take care, said Peter Brook in 1981, when he staged La Tragédie de Carmen at the Bouffes du Nord in Paris. Take care, Carmen wants to seduce you – and Theatre might change your life.

Continue reading

Hotel Pro Forma – praksis og kunst

 

Hotel Pro Forma – praksis og kunst

– en dag med konference og boglancering

Kunstforeningen Gl. Strand i København Fredag 13. november kl. 11-18

Hotel Pro Forma har i 30 år udviklet mange former for kunstnerisk praksis mellem opera, performance, billedkunst og installation og samtidig udvidet grænserne for scenekunst. På en gang et atelier, et laboratorium og et produktionsselskab, der under­søger steder og perspektiver. Nomadisk. Udforskende. Altid udfordrende, så vi som publikum ser med andre øjne på den verden, vi troede, vi kendte.

Continue reading

Peripeti 25: Call for papers

 

Peripeti 25

Call for papers:

Temanummer om Samtidsteatrets udfordring af værkbegrebet

Ideen om værket synes uomgængelig i det moderne kunstbegreb. Værket fremstår som garant for en samlende enhed, æstetisk og meningsgivende, der kan sikre kunstens autonomi ift. samfundets økonomiske, strukturelle og institutionelle betingelser, med andre ord: de herskende magtdiskurser. Det er kunstværkets autonomi, der sikrer dets skabende og kritiske potentiale: kun ved ikke at være underlagt ydre interesser kan kunsten forholde sig kritisk og kreativt til de samfundsmæssige normer og strukturer. Teaterværket er af gode grunde vanskelig at definere: Er værket den enkelte opførelse eller en bestemt iscenesættelse. I det moderne teater har værkets samlende autoritet på skift været dramatikeren, instruktøren eller skuespillerne, og i de senere år har det sågar været publikums deltagelse, som har været afgørende for værket. Under alle omstændigheder spiller værkopfattelsen en rolle for den kompositoriske og dramaturgiske praksis, som sigter mod en samlende intentionalitet i forhold til publikum, uanset hvem der definerer værkets autoritative stemme. Desuden er værkets ramme afgørende for, om publikum føler sig tiltalt og berørt af værket og dets univers. Endelig spiller værket en vis rolle i teaterkritikken og teaterhistorien på den måde, at visse værket kanoniseres som paradigmatiske ”gode” modeller. Continue reading