Peripeti

I anledning af Reumertjuryens særpris til Manifest 2083 bringer vi her et uddrag af Peripeti 19, som udkommer i midten af maj.

Værket – nærhed, medialitet og procesrefleksion

Af Erik Exe Christoffersen

Manifest 2083[1]er et samarbejde mellem instruktøren og dramatikeren Christian Lollike, skuespilleren Olaf Højgaard og dramaturgen Tanja Diers. Genremæssigt er der tale om et autobiografisk værk, som er research-baseret, og hvor der er tale om en form for kunstnerisk samarbejde mellem skuespillerens, dramaturgens, dramatikerens og instruktørens bearbejdning af diverse materialer. Titlen referer til Anders Behring Breiviks manifest på over 1500 sider, som var en form for ideologisk grundlag for hans terroraktion 22. juli 2011 i Oslo. read more »

Peripeti 19 foreligger her i en særudgave til benyttelse af tilmeldte til seminaret den 24. og 25 maj om Kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Seminaret foregår på Stiklingen, AarhusTeater og ikke som tidligere annonceret på Dramatikeruddannelsen. Venligst Peripeti

Peripeti

tidsskrift for dramaturgiske studier

19 – 2013

Kunstnerisk udvikling/forskning

Peripeti

© Peripeti og forfatterne

Temaredaktion

Falk Heinrich, Janicke Branth, Louise Ejgod Hansen, Mads Thygesen, Rasmus Malling Skov Jeppesen, Thomas Rosendal Nielsen og Erik Exe Christoffersen. read more »

Nærværk. Et filmportræt af en performers selvportræt

Mathew Akers og Jeff Dupre: Marina Abramović: The Artist Is Present (2012)

 Af Annelis Kuhlmann

 Performance-eventen Marina Abramović: The Artist Is Present på Museum of Modern Art i New York (foråret2010)[1] er baggrunden for den 104 min. lange dokumentarfilm med samme titel. I filmen, der blev optaget under forberedelserne til udstillingen i et samarbejde mellem filmfotografen Mathew Akers og produceren Jeff Dupre, bringer de performeren Marina Abramović, MoMAs kurator Klaus Biesenbach, galleristen Sean Kelly og flere andre i dialog om nærvær i performancekunst. Tid og mental fysisk tilstedeværelse er det overordnede tema. read more »

af Falk Heinrich

Farce

Det svære ved at skrive, instruere og spille en komisk genre er ikke, at den skal være ak så nem og legende i både form, indhold og udtryk, men snarere, at den gerne skulle kunne være legende i både udtryk, indhold og form og efterlade vigtige spørgsmål i rummet og i publikums hoveder og kroppe – uden egentlig at gøre det. Komedien er flygtig som vinden; den bider og så er den væk ligesom Mefistoteles, der let kan proklamere: ”Jeg er del af denne kraft, der altid vil det onde og dog altid skaber det gode.” read more »