Evaluering af Bornholms Teater
Kunsten ude på kanten i Rønne
Af Erik Exe Christoffersen
Torvet på den anden ende var både en del af den bornholmske kulturuge med temaet LYST og en selvstændig organisering, der havde til sigte at skabe et deltagelsesrum og et ejerskab i forhold til Torvet som sådan og i forhold til projektet.
Projektet var initieret af Bornholms Teater (Jens Svane Boutrup (Teaterchef)) ud fra de midler, som ”Kulturen ude på kanten” havde afsat. Teatret havde for en del af midlerne ansat projektkoordinator: Mette Zacho
Torvet på den anden ende var en iscenesættelse, hvor man ved at skabe en form for undtagelsestilstand får noget uventet til at træde frem. Torvets normale liv, hvor rummets struktur regulerer adfærd, rytme, bevægelsesmønstre og lyd, var organiseret på en anden måde. Det var en form for marked og karneval, med en kollektiv deltagelse i en forandrende begivenhed, hvor der i selve overgangen blev vendt op og ned på en række strukturer. Torvetblev sat på den anden ende og velkendte mønstre blev forandret eller forrykket og derfor genstand for undren, ligesom det oversete og glemte kom i fokus.
Iscenesættelsen var en synlig og rumlig organisering af pladsen, som i dagligdagen er parkerings-plads. Den nye organisering skabte plads, hvor det var op til tilskuerne og deltagerne at skabe en konkret rute og en tidsstruktur. Man kunne gå rundt omkring helt tilfældigt i den tid, man nu havde til rådighed, eller man kunne gå og komme i forhold til nogle enkelte tidsfastsatte begivenheder. Deltagelsens dramaturgi fordrede en individuel tilrettelæggelse.
”Formålet er at skabe kontakt og interaktion mellem lokale grupper/foreninger og kunst og kulturlivet, og dermed skabe større ejerskab og glæde i byen, samtidig med at der præsenteres unikke kunstneriske begivenheder.”
”På Bornholm gir det ikke mening at skabe en ny festuge, når vi allerede har en kulturuge. Men jeg mener projektet vil kunne løfte flere forskellige ambitioner på en gang, og skabe samarbejder på tværs. Og så vil vi med intens og magisk aktivitet på torvet kunne give inspiration til hvordan torvet kan fornys og blive det samlingspunkt, som Rønne ikke har, i modsætning til mange af de mindre bornholmske byer”. Jens Svane Boutrup (Teaterchef)
Det centrale synes her at være at skabe eller genskabe et ejerskab gennem deltagelse. Som det gør sig gældende for mange deltagelsesorienterede begivenheder og iscenesættelser, var der ikke et fastdefineret mål hverken politisk eller økonomisk. Tværtimod var det en pointe, at forløbet havde en vis uforudsigelighed, og det var op den enkelte at skabe en rute mellem de forskellige begivenheder.
Med projektet ‘Torvet på den anden ende’ ville Bornholms Teater vise, hvad Store Torv i Rønne også kan bruges til, hvis fantasien fik lov at regere! Foto: Mette Zacho.
Rønne Theater er landets ældste, fungerende teater og blev indviet i 1823 med 303 siddepladser. Bornholms Teater beboer og indgår i et aktivt og tæt samarbejde med Rønne Theater, Teaterforeningen Bornholm og Bornholms Dramaskole om at præsentere et varieret udbud af teaterforestillinger, teaterundervisning og andre kulturaktiviteter til bornholmerne.
Rønne Teater er designet ud fra Holbergs teater og repertoiret begyndte med Holberg ligesom den nuværende ledelse satser på at genskabe et Holberg koncept.
Som en del af egnsteateraftalen skal Bornholms Teater hvert år producere minimum en forestilling selv. Seneste egenproduktion var ‘Mordet i Vestermarie’, som er historien om et bornholmsk justitsmord i 1830’erne. Den næste bliver Holberg-komedien ‘Jeppe på Bjerget’, og den får premiere den 3. juli 2015. (Udover Bornholmerrevyen, som har været præsenteret årligt siden egnsteatrets stiftelse i 2005)
Bornholms Teaters personale
Bornholms Teaters faste personale (fra venstre) Jens Svane Boutrup (Teaterchef) – Jan Tranberg – Helle Lindblad – Lars Nielsen – Finn Svendsen – Kim Caspersen – opfører her stykket ‘Seks M/K frem for et kamera’.
Torvet på den anden ende
”Et torv er byens hjerte, en markedsplads – stedet hvor byens borgere mødes, snakker, handler, arrangerer underholdning. Eller laver revolutioner. Store Torv i Rønne har været militær eksercerplads, det er blevet bombet, der er blevet handlet og festet. Der bliver stadig holdt markedsdage på torvet, og om vinteren kan man løbe på skøjter. Men det meste af den kæmpestore plads bliver i dag brugt til parkering, og man skal passe på trafikken, når man er på torvet”. Jens Svane Boutrup (Teaterchef)
Den sidste weekend i Bornholms Kulturuge var Store Torv lukket for biler, for at give plads for teater, musik, kunst, byttemarked, arkitektur, sang og dans og alle mulige blandformer. Tanken var at projektet også kunne inspirere til, hvordan pladsen kan bruges i fremtiden.
Projektet Byg dit eget store torv var både en workshop en form for udstilling som endte ud i et debatrum. Oplægget lød:
“Hvordan kunne Store Torv se ud, hvis det blev indrettet efter brugernes ønsker? Går du med en lille byplanlægger i maven? Eller er du en af dem, der har tænkt over, hvor dejligt Rønnes store torv kunne være, hvis der var lidt færre biler og lidt bedre plads til at… udfolde sig? Så har du muligheden for at sætte dit præg på fremtidens torv i arkitekturteltet under Torvet på den anden ende”.
Resultaterne blev overrakt til kommunalbestyrelsen som inspiration til det videre arbejde med, hvordan Rønne kan få et attraktivt og levende torv i fremtiden. Søndag var der debat om, Store Torvs fremtid.
Torvets iscenesættelse
Hele Torvet var således bundet op på et konkret forandringsperspektiv: Hvordan kan torvet fungere? Dermed var der et helt konkret kulturpolitisk perspektiv, som blev afprøvet gennem en række æstetiske handlinger og nye sanselige relationer. Torvets fremtid blev ikke blot diskuteret, men også praktiseret gennem en række selvstændige aktiviteter. De konkrete forslag dannede søndag baggrund for en større debat om torvets fremtid.
Mange af aktiviteterne på torvet havde workshopkarakter og der var meget få egentlige kunst-præsentationer bortset fra et enkelt gadeteaterstykke.
Der var en container med unge fra Bornholms Ungdomsskoler som spillede, mens containeren blev sprayet med gadekunst.
Der blev lavet gademaleri, malet med levende pensler og desuden var der graffiti – streetart workshop:
Har du lyst til at prøve kræfter med en kontroversiel kunstform? Har du lyst til at sætte dit eget personlige, farverige aftryk midt på torvet i Rønne? Kom og deltag i workshoppen og lær, hvordan man planlægger, designer og udfører et graffiti-værk af en af øens dygtige graffitimalere Troels Erikstrup. Der vil også være mulighed for at lave andre stilarter med spraymalingen. Lysten driver værket og kun fantasien sætter grænserne. Kom ned på torvet ved containeren og vær med. Vi sprayer hele weekenden.
På torvet dukkede underjordiske og andre maskefigurer op fra Bornholms Dramaskole. Aktiviteten var et resultat af dramaskolens undervisning.
Et telt dannede ramme om udveksling af forskellige madretter fra Syriske flygtninge til Marokkanske asylsøgere. Efterfølgende udviklede der sig syrisk folkedans.
I en bus var der strikkeworkshop og fri strik. Strikkeklubber havde slået sig sammen og strikkede på en stor dør, som alle bidrog til.
I Eventyrbussen var Børnebiblioteket rykket ind, der stod for at læse og fortælle historier for børn under opførsel af blandt andre de to fortællere, Steiner og Jan Cirkola, der fortalte eventyr og skrøner om De Underjordiske for eksempel. Charlotte Adams og ikke mindst bibliotekets egen historiefortæller Jon Madsen læste også op. Børnebiblioteket havde en masse billedbøger med i bussen, så der var mulighed for at både børn og forældre kunne læse eventyr og historier højt for hinanden.
Mellem træerne blev der hængt hængekøjer, knyttet af lokale fiskere, op.
Forskellige steder på torvet var der sangdyst mellem fire kor, som slutteligt endte med at slå sig sammen til en helhed.
Klarinetorkestre spillede rundt omkring i forretninger.
En foto- og tegnekonkurrencerne. Fotokonkurrencen modtog næsten 200 billeder med titlen ”Rønne – min by. Nye vinkler på Rønne”. Konkurrencen havde fem underkategorier og en hovedpris for flotteste foto, som blev vundet af elever fra Medieklassen. Alle de deltagendes fotos blev vist i Kulturbutikkens vindue på en skærm som diasshow.
Spejderne inviterede til snobrød på bålpladsen og orienteringsløb omkring torvet.
Middelaldercentret lavede ildshow og skyggeteater på torvets bygninger.
Torvet sluttede af med salsaundervisning og et afslutningsbal på gaden søndag aften.
Rønne Torv i gamle dage
Gadeteatergruppen ”Dansk Rakkerpak” opførte en ”Kultursuppe” og forestillingen Rickshaw. Der er tale om en meget klassisk komedieform, som forholdte sig levende og interagerende til tilskuerne på torvet.
Selvevaluering af processen
Følgende selvevaluering er uddrag fra Mette Zachos (projektkoordinator) egen evaluering: Der er tale om en vældig præcis og fyldig refleksion over processen, som har været meget givtigt for os, da det ud fra vores synsvinkel i høj grad drejer sig om at kunne uddrage nogle principper for en videreførelse af festugeformen.
”Vores plan var at sammensætte en styregruppe med repræsentanter fra bl.a. de handlende og én fra musikkens verden, én fra kunstens o.s.v. Mange viste interesse, men når det kom til stykket, havde ingen tid og overskud til at engagere sig i hele projektet. Derfor bestod idé- og styregruppen gennem hele forløbet af Jens og mig. Vi holdt masser af møder med enkeltpersoner og gruppemøder med bl.a. teaterfolkene og kunstnere, der gerne ville lave projekter. Vi lagde stor vægt på, at de planlagte projekter havde et element af publikum-inddragelse og lovede kun honorarer til de kunstnere, der lavede workshops.
Vi ønskede at undgå de traditionelle festtelte og fandt på busserne som byrum, der hurtigt kunne etableres. Marit Boe, som også er buschauffør, tilbød et kunstprojekt med strikkeværksted og –historier, og det fik plads i den ene bus. Jens skulle oprindeligt have lavet et fortælleværksted sammen med DR i den anden, men det blev aflyst, og i stedet aftalte vi med biblioteket, at de skulle indrette en eventyrbus, og vi fik støtte til at hyre fortællere til projektet…
I juni var jeg til møde med 4 embedsmænd fra Teknik & Miljø om byggetilladelser, brandtilsyn, afspærring mm. Kommunens folk var meget imødekommende og hjælpsomme og hjalp os med tegninger, oversigtskort mm. Men de gav os også et realistisk indtryk af, hvad der er muligt og lovligt i.f.t. diverse vedtægter, og vi nedjusterede ambitionerne om bl.a. at bygge legeplads og vende træbåde på hovedet.
Vi inviterede næsten 100 foreninger fra kommunens liste over ”Godkendte Folkeoplysende foreninger på Bornholm”: Idrætsforeninger, dans, musik, hobby, teater, spejdere, etniske grupper m.fl. pr. mail med oplysning om projektet og ideer til, hvad foreninger kunne byde ind med.
Desuden gik jeg personligt ud med invitationer og information til samtlige forretninger og cafeer omkring torvet…
Det var begrænset, hvor mange der dukkede op til mødet, men de der kom fik stor indflydelse på den videre planlægning. Det var hér ideen om den store event med 4 kor og bigbandet Swingborn blev undfanget, og teaterfolkene fra dramaskolen og amatørerne kom med masser af gode ideer til både teater- og tværgående kulturevents. Træbådelauget var med og plantede ideen om træbåde og arbejdende værksted på torvet…
Bestyrelsen for Rønne Handelsstandsforening…var meget begejstrede for, at det for en gangs skyld var nogen andre end dem, der tilbød at lave aktiviteter på torvet, at vi ville genstarte debatten om torvet, og at vi oven i købet havde penge med. De lovede at bakke op på alle mulige måder og tilbød at betale for at få deres udendørs scene sat op. De rundsendte materiale til alle deres medlemmer med opfordring om at holde åbent både lørdag og søndag og byde ind med arrangementer. Det viste sig desværre, at de øvrige handlende i Rønne ikke udviste samme begejstring. Ikke engang de butikker, der fra starten havde sagt, at de ville lave noget i de to dage, fik stablet arrangementer på benene. Vi havde bl.a. foreslået et stort alternativt modeshow med fx gymnaster og dansere, som vi kunne koreografere, men det blev ikke realiseret.
– Nogle handlende var bekymrede for deres omsætning, når der ikke var parkering på torvet
– Mange forretningsdrivende holder ferie i september (også selvom det er kulturuge)
– Kædebutikker er som regel topstyrede, og kan ikke gå ind i enkelte begivenheder
– Rønnes handlende har længe åbent i en anden weekend end projektets
– Der er ikke tradition for at lave alternative tiltag på tværs
Butikkerne ville gerne tage imod de ting, som vi tilbød: pop up koncerter, Dramaskolens flash mobs, deltagelse i Kultursuppen, udstilling af tegninger o.l. De var også meget behjælpelige med at udlåne ting og give præmier. Cafeerne og restauranterne fik vi slet ingen tilbagemeldinger fra trods mange forsøg på kontakt. Med ophævelse af fortorvsregulativet havde eventen ellers været en fin anledning til virkelig at omdanne Store Torv til en sand ”Grand Place”.
Torvefolket, der plejer at holde torvedag på Store Torv om lørdagen, blev kontaktet på et tidligt tidspunkt. Vi besluttede at dele dem op, så fødevare-boderne blev oppe i nærheden af madkulturteltet, og non food-boderne blev rykket ned i den anden ende for at skabe liv i begge ender. De var ikke meget for at flytte, men blev alligevel glade for at være en del af den nyindrettede del af torvet, og de blev længe. Nogle kom igen om søndagen, men stillede sig op, hvor de plejer, og var på den måde med til at affolke pladsen, hvor der plejer at være biler.
Musikhuzet, som vi havde set som en vigtig samarbejdspartner, havde alle kræfter bundet op på deres ’Udenfor Sæsonen koncerter’ og kunne ikke involvere sig. Men de lod os benytte deres ’Kulturbutik’, som er centralt placeret på torvet, og den spillede en stor rolle i de to dage som hovedkvarter for vores projekt, omklædning for skuespillere mm.
Bornholms Ungdomsskole tog ansvar for aktiviteterne på containerscenen i ungdomshjørnet og stillede op med fuldt program af unge musikere. Desuden kørte de deres turbus ind på torvet, så den kunne blive malet af Street artisterne.
Musikskolen bød ind med mange spændende arrangementer før sommerferien, men da det nye pressede skoleår startede, blev de blev nedjusteret et efter et, til det sidst blev en enkelt 13-årig akkordeon-spiller, der lavede små pop up koncerter om lørdagen.
Et givtigt møde med Billedskolens leder mundede ud i to vigtige kunstprojekter: brostensmaleriet og snegleskulptur workshoppen, hvor vi deltes om honorar- og materialeudgifter.
Vi kontaktede mange afdelinger af ungdomsuddannelserne inden sommerferien, men det var ikke så nemt at finde de rigtige kontakter, nu hvor alle er slået sammen i Campus Bornholm. Man skal derfor kende navnene på ledere og lærere på forhånd eller ringe til de forskellige afdelinger. Vi skrev til billedkunst-, medie-, design- og bygnings-lærere samt mad & mennesker, men de færreste kunne nå at passe det ind i arbejdsplanerne så kort efter sommerferien, og andre svarede slet ikke. HTX Design fik ikke bygget den planlagte vand-installation til springvandet, men de engagerede sig i arkitekturværkstedet.
Til gengæld var alle idrætslærerne på STX med på at få salsaundervisning i klasserne med kort varsel. 10. klassecenterets medieklasse brugte fotokonkurrencen aktivt i deres undervisning. Flere skoler/klubber lavede tegneprojekter med eleverne til tegnekonkurrencen.
Vi havde i en artikel i Bornholms Tidende opfordret frivillige til at melde sig. Det gav to henvendelser, som ikke blev til noget. Det betød, at vi måtte hente frivillig hjælp i vores forskellige netværk. Størstedelen af de frivillige kom fra andre byer end lige Rønne. Det var svært at ”sælge” et ukendt projekt som ”Torvet på den anden ende”.
Der var både frivillige kræfter, som deltog i forberedelsen og påtog sig ansvaret for forskellige projekter som ”Mal med levende pensler”. Jens Rehfeld, der er garvet kulturevent mand i Rønne, kom med mange gode input og stod for kontakter til fotokonkurrencen, samlede sponsorpræmier sammen, fik arrangeret produktion og visning af den historiske Rønne-film og holdt selv dialog-byvandringer.
Under afviklingen havde vi frivillig hjælp til indretning af torvet, kørsel, oprydning, pasning af bl.a. spil, assistance i arkitekturværkstedet og ikke mindst til alle opgaverne i madkulturteltet. Det var først meget sent lykkedes at ansætte en koordinator til madkulturteltet, og da hun ikke kunne være til stede selv i weekenden, hang det udelukkende på de frivillige at klare de mange arbejdsopgaver, der var i forbindelse med præsentation og servering af de etniske gruppers mad, oprydning, opvask, vandhentning mm. Hertil kom, at de frivillige også stod for at skrælle grøntsager og brygge ”Kultursuppen”.
MINUS
- – Megen tid og mange penge bruges på praktiske ting og logistik frem for kultur
- – For lidt tid og for sent i gang
- – For lidt personale og for få frivillige
- – Søndagen mindre aktiv end lørdagen
- – Flere planlagte ting ”røg” i sidste øjeblik og krævede nye løsninger
- – Manglende deltagelse af de handlende og især cafeerne
PLUS
- – Bred vifte af kulturoplevelser
- – Utraditionelle og anderledes kunst- og kulturtilbud
- – Stort program – der skete hele tiden noget forskellige steder på torvet
- – Stor opbakning. Masser af mennesker
- – Positiv oplevelse for frivillige og ansatte at være med
- – Deltagelse og blanding af professionelle og amatører
- – Involvering af en lang række samarbejdspartnere, som også tog ansvar
- – Høj grad af publikum involvering
- – Publikum bestod af mange forskellige grupper: unge, gamle, børn, flygtninge, indvandrere, bornholmere, turister, socialt udsatte
- – Projektet peger fremad og har givet anledning til debat.
Evaluering set fra vores perspektiv
Selvevalueringen og egne iagttagelser og interviews er grundlaget for vores vurdering og perspektivering.
Projektet var ikke en teaterforestilling, hvis man definerer teater som en scenisk handling udført af skuespillere foran et publikum. Der var hverken tale om et teaterrum, en fiktionsunivers, gennemgående karakterer eller en klassisk dramaturgisk struktur med begyndelse, midte og slutning.
Derimod kunne man godt definere Torvet på den anden ende som en form for performances, der kan defineres som samtidig kropslig tilstedeværelse af udøvende og besøgende, en form for interaktion som en slags feedback mellem disse grupper som skabte et fællesskabsrum. I dette var der tale om forskellige medialiteter, der i et givet tidsrum samvirkede og skabte en stemning og en atmosfære af ikke-daglig karakter. Selvom der ikke var tale om en gennemgående teatralisering var der tale om en iscenesættelse af sceniske handlinger, som i varierende grad etablerede en form for spil, leg eller afstand mellem person og rolle. Der var i den ene ende af en teatralitetsskala maskerede figurer, teaterroller, musikalske performere, malede figurer som satte aftryk på papir, grupper, som fx spejdere, som var iklædt spejderuniformer og udførte almindelige spejder-handlinger men blot i en ny kontekst, folk der dansede, lavede og spiste mad. Man kan sige, at Torvet var en scenisk ramme som skabte et glidende forhold mellem det normale liv og det kunstneriske, rammesatte liv som derved teatraliseres og som gav anledning til refleksion. Hvordan strikker man? Det er ikke et spørgsmål om strikketeknik men om fællesskabets former. På samme måde blev spørgsmålet om Torvets udformning et spørgsmål af social karakter. Hvordan kan vi tænke torvets organisering? Torvet på den anden ende var ikke et politisk eller pædagogisk projekt, men snarere en teatral ramme for udveksling mellem enkeltpersoner og grupperinger.
En af kunstnerne, Carolina Nilson, kaldte sit bidrag en Nomade papirinstallation. Det er faktisk en ganske god betegnelse for det, som var Torvets centrale medium: bevægelsen, ikke i en bestemt retning, men en bevægelse som skabte nye perspektiver, en form for refleksion og som flyttede en masse deltagere rundt i forhold til hinanden.Installationen på facaden af Musikhuzet i Rønne, bestod af silkepapir, klippet ud i forskellige former og sat op på husfacaden. Silkepapir er et skrøbeligt og sart materiale, der åbner muligheden for at arbejde med lys og farver. Hvert enkelt stykke silkepapir danner i mødet med den belyste væg og hinanden en ny form og farve. Figuren får bevægelse og appellerer til vores sanser både i kraft af vind og vejr og når man passerer forbi.
Carolina Nilson siger: ”At arbejde med installationer i det offentlige rum giver mulighed for særlige oplevelser. Oplevelsen af kunst er forskellig afhængig af om det opleves på museet, galleriet eller på gaden. På kunstinstitutionerne er du forberedt på at skulle se kunst. Hvorimod den kunst som du oplever i byrummet intet kræver.” Billed- og papirkunstneren, Carolina Nilson, er født i La Paz i Bolivia og uddannet på bl.a. Designskolen i Kolding og Accademia di Arte Brera i Milano.
Torvet kan beskrives som et bevægeligt handlingsrum uden centrum og uden en bestemt tid. Rummet har en transformerende tendens og som noget centralt er begivenheden knyttet til et gennemgående spørgsmål. Kan dette inspirere til at torvet også til daglig organiseres på en ”anden måde”, hvor netværket mellem handlende, kunstnere og deltagere har en ny karakter?
Rækken af workshops gav Torvet en lærende dimension; en kropslig, praksisbaseret erfaringsdannelse forbundet med en såkaldt transformativ læring, som ikke drejer sig om at formidle en given viden fra en vidende til en ikke-vidende. Transformativ Læring kan defineres som ”al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet”. (jf. Illeris, Knud (2013): Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur).
På torvet var alle både vidende og ikke-vidende, og den centrale læring lå i udvekslingen fx mellem en strikkekone, en flytning fra Syrien, en Krølle-Bølle-ekspert, en spejder, en som har oplevet russernes bombardement af Rønne i 1945 eller en saxofonspiller. For enhver kan definere et felt indenfor viden og uvidenhed, som gør byttehandlen til en frugtbar mulighed. Igen kan man sige, at den nomadiske bevægelse både er skrøbelig og sart og en potentiel mulighed for integration og dermed læring. Denne rummer både tilfældighed og rammesætning, men som et centralt felt, var der åbnet for muligheden for en kollektiv læring og ikke mindst en kollektiv handling i form af ændring af torvet. På den måde kan man tale om et praksisbaseret æstetisk læringsrum.
En samfundsmæssig baggrund
Et af de centrale træk i teatret i dag er inddragelsen af tilskueren i opførelsen og teatersituationen. En central baggrund for denne udvikling er behovet for en intensiveret og kvalitativ publikumsinddragelse i teatret som nye fællesskabsformer.
Årsagen til dette autenticitetsbehov og for et deltagelsesbehov er dobbelt. På den ene side forekommer den samfundsmæssige udvikling i stigende grad som ude af kontrol for den enkelte. Kompleksiteten af sagsforhold og den direkte mulighed for at handle og forbedre forhold synes i stigende grad at være uigennemskuelig. Samtidig forekommer den samfundsmæssige udvikling også i stigende grad af skabe frigørelse og potentialitet. At individet kan skabe sin egen historie, synes ”virkeligheden” at love. Det kan være igennem medierne i kraft af uddannelse og i kraft af deltagelse i den samfundsmæssige kommunikation. Spørgsmålet er, om denne deltagelse kan betragtes i et kritisk perspektiv som en form for reaktion på afmagt.
Det er mange forskellige årsager til et behov for fællesskabsformer, der kan formidle overgangen fra det individuelle til det kollektive. Et fællesskab som føles meningsfuldt og problemløsende og med mulighed for reaktion både kropsligt og verbalt.
Kravet til den slags fællesskabsformer, synes at være, at de hverken er bundet op på bestemte tros- eller værdisætninger, og at de ikke indgår i en bestemt magtpolitisk og økonomisk fordeling. Behovet er, at de, som har været et karakteristisk og afgørende træk for kunsten, besidder en relativ autonomi og at de derfor på kvalitativ vis er i stand til at eksperimentere med både sagsforhold, fællesskabsformer, processer, formgivninger og dramaturgier. Marginaliserede, uforståelige, fremmede og sære stemmer inddrages i ”den offentlige virkelighed”.
Marginalisering er her et bredt begreb som henviser til mange forskellige typer af marginalisering. Geografisk kan man tale om Udkants Danmark, socialt kan man pege på forskellige grupper af sociale ”tabere” som er marginaliseret. Man kan naturligvis også tale om marginaliseret viden, som måske er det vigtigste i denne sammenhæng.
Organiseringen af virkeligheden er en form for remediering, idet det organiske liv bliver ”liv” i og med at det iagttages i en eller anden form for medialisering: mytologiens eller ritualets gentagne handling (dans, bøn, fællessang, nadver, overgangs rite etc). Når vi bruger begrebet remediering er det fordi kulturelle former altid er medierede i en form for handling: en dans, et ritual, en sproglighed og denne overføres eller genskabes i et andet medium. Der sker en overførelse eller adskillelse fra en kontekst og et særligt medie til en rekonstruktion i et andet.
Denne udviklingstendens peger på både en risiko og et ansvar i og med, at resultatet er ubestemt og ikke-intentionelle i den forstand, at der peges på en bestemt læsning.
Grundlæggende afgørende forhold, som er vigtige at tage med i en eventuel gentagelse:
- Motivationen og lysten til at skabe noget på torvet er bredt tilstede.
- Det er vanskeligt og kræver stor tålmodighed at få de omgivende forretninger og andre aktører med i en planlægning, fordi man ikke har tradition for at tænke i et fællesskabsrum. Det vil være vanskeligt at finde en kreativ ansvarlig i de enkelte, mindre butikker.
- Det er en stor og vanskelig opgave at få kontakt til frivilligt deltagende og ikke mindst at skabe en fælles energi.
- Det er vanskeligt og kræver træning at skabe rammer for konkret udveksling eller byttehandel. Det kræver træning at skabe større paradelignende manifestationer. Fx i form af en musikalsk uniformeret enhed.
Deltagelse
- Projektet med torvet var en succes i forhold til deltagelsen, som var stor både i forhold til deltagende aktører og deltagende tilskuere. Især om lørdagen som i forvejen er en markedsdag og hvor vejret tilmed var strålende sommeragtigt.
- Mange mennesker deltog og vandrede rundt til de løbende aktiviteter og de tidsfastsatte indslag.
- Retrospektivt ville det nok have været en rigtig god ide, hvis man var startet fredag eftermiddag og sluttet lørdag aften. Dels fordi vejret var halvdårligt søndag, og dels fordi søndag ikke er en rigtig torvedag. Et klimaks lørdag ville have betydet en god koncentration, ligesom man kunne have samarbejdet bedre med det store publikum, som var til Musikteatrets koncert, Udenfor Sæsonen.
- Gentagelsen om søndagen fungerede mindre godt.
Forudsætning for den to dages ”omvending” på Rønne Torv.
- Egnsteatret består kun af en enkelt leder og et administrativt personale.
- Der var ansat én projektkoordinator til at udvikle projektet.
- Der var ikke i forvejen nogen tradition eller et netværk for projektet.
- Basisøkonomien var fra ”Kunsten ude på kanten” og uden denne ville der formodentlig slet ikke være et projekt.
- Egnsteatret har ikke umiddelbart en kunstnerisk profil for udendørsteater.
- Bornholms teatertradition er ret begrænset især hvad angår interaktive og deltagelses-orienterede kultur og teaterformer.
- Der var tale om et uprøvet samarbejde med Bornholms Kulturuge.
Ud fra disse begrænsninger må man sige, at Torvet var et meget vellykket projekt. Det er tydeligvis rimeligt at anlægge et alment kulturelt koncept som kunne trække på karnevals og torvetraditioner som en form for ”undtagelsestilstand” (jf. ”på den anden ende”) og kun indirekte på teatrets profil.
Udvidelser
- Konceptet kunne med fordel have benyttet flere teaterorganiserende og kunstneriske greb. Men den teatermæssige dimension ville have ”kostet” en stor arbejdsbyrde og facilitering af fx optog mv. Det blev mangfoldigheden og de tilfældige initiativer som æstetisk prægede torvet.
- Projektet var baseret på deltagelse ud fra byttehandelsprincippet: alle kunne både være tilskuere og deltagere til strikning, madlavning, maling mv. Men selve byttehandlen kunne have været mere eksplicit ligesom fx kordysten og madteltet. Men også her ville det koste ressourcer.
- Det kunne være godt at fastholde temaet: Hvad skal vi med torvet nogle år ud i fremtiden som et særligt diskussionsforum.
- Kunne man i højere grad inddrage Kulturugens deltagere og aktiviteter?
- Teatret burde markere sig som en del af Kulturugen. Det kunne være et optog med de underjordiske Krølle Bøller som kunne forbindes med Teatrets Holberg profilering (De underjordiske forefindes både i Peder Paars og Peer Gynt). I det hele taget ville det være godt med lidt Holberg på torvet. Enkelte scener, monologer og figurer kunne præsenteres af amatørteatret.
- Det ville være godt med mere synlighed i form af fx Krølle-Bølle-optog og de underjordiske. Det kunne være et tema som gymnasiet udforskede.
- Ville det være muligt i større grad at inddrage gymnasiet med lærende aktiviteter og småprojekter?
- Det ville være godt med noget teater i vinduer og facader.
- Der mangler parader og optog med hestevogn mv.
Konklusion
Torvet på den anden ende burde være en fast del af Kulturugen og altså ligge første eller anden lørdag i ugen. Eller for den skyld både og. Man kunne således sagtens forestille sig en form for initiering af Kulturugens første lørdag med optog og en form for ”besættelse”, hvorfra tingene vendes på hovedet: bilerne køres ud og det ”andet” torv har sin entre. Ligesom den sidste lørdag ville ende med en afslutning og gendannelse af det normale: Kulturugen kunne simpelthen slutte lørdag med koncerten Udenfor Sæsonen og udvandringen herfra. Der kunne være en mulighed for at fortsætte musikken udendørs med mindre akustiske indslag og der kunne være ild og lys på pladsen med diverse aktiviteter og udskænkning. Et multikulturelt asfaltbal ville være godt, især hvis det var ”håndholdt” som diverse byttehandler. Det hele slutter med at de ”underjordiske og de anderledes” forsvinder.
Kulturugen bør sørge for, at der bliver sat penge af til en koordinator, så Torvedage i Rønne kunne blive en tradition og et samlingspunkt. Rønne er jo trods alt hovedstaden på Bornholm, og byen er anderledes end de andre små byer, som har deres egen charme. Rønne er i en vis forstand lidt kedelig, men det kunne der gøres noget ved på Store Torvedag. Det vil være vigtigt at fastholde et tema: Fx De underjordiske, Bornholm besat, teatertraditionen på Bornholm, Korsridderne og rundkirkerne, Bornholm, kunst og kunsthåndværk. Og ikke mindst Krølle-Bølle-traditionen.
Kombinationen af markedsplads for handel, byttehandel og karveval (det underjordiske og teateraspektet) forekommer frugtbart. Og det skal understreges, at der givet vis er tale om en tilgang som kan udvide teatrets relation til publikum og gøre begrebet ’egnsteater’ meningsfuldt. På sigt kunne man sagtens forestille sig, at Bornholms Egnsteater kunne opnå en både kunstnerisk og publikumsmæssig kvalitativ udvidelse i form af synergi mellem torvets og scenens teater.
Afslutning og udblik
I en sammenligning mellem de forskellige festuger i ’Kunsten ude på kanten’ må man konkludere, at Odin Teatret indtager en særposition.
Festugeprincippet omkring deltagelse og byttehandel er et integreret princip i teatrets profil, og teatret har siden 1974 trænet og udviklet kunstneriske og dramaturgiske greb i forhold til en kunstnerisk aktivitet i byrummet.
Odin Teatret besidder flere afgørende ressourcer. Teatret har gennem snart 50 år i Holstebro (fra 1966) både en egen kontinuitet og udbyggede relationer til Holstebro, hvor flere generationer efterhånden kender til teatret og dets aktiviteter.
Alene antallet af kunstneriske og tekniske medarbejdere gør, at denne relation er i konstant udvikling gennem små og større aktiviteter. Alt dette betyder, at festugen er en kontinuerlig relation som udvikles over år.
Samtidig er teatret i stand til, fx gennem workshops, at skabe grundlag for større parader og synlige aktioner. Og man er fra teatret i stand til at skabe grundlaget for den meget synlige event på fx Rådhuset i Holstebro.
Teatrets aktiviteter som åbningen af Festugen, daglige parader gennem byen, afslutning i parken og iscenesættelsen på Rådhuset, er i sig selv med til at skabe festugestemning. Dertil kommer en række mindre synlige, men vigtige aktiviteter, som skaber en basis for deltagelse. Holstebro Festuge er, i sin udformning og organisering, relationel og deltagelsesorienteret. Det betyder, at Festugen skaber et politisk og kulturelt miljø som interagerer.
Hvad Holstebro omvendt kunne lære af Rønne, kunne være, at en mere markant synlig torveplads med handlende, optrædende og deltagende kan være ramme for en lokal transformatorisk, lærende proces.
Erik Exe Christoffersen, lektor, Dramaturgi, Aarhus Universitet
Samarbejdspartnere faktuelt ifølge teatret evaluering:
Bornholms Kulturuge
Teater Carte Blanche i Viborg
Odin Teatret i Holstebro
Billedskolen
Musikskolen
Bornholms Museum
Bornholms Biblioteker
Bornholms Ungdomsskole
Rønne Handelstandsforening
Torvefolket
Dansk Rakkerpak gadeteater
Bornholms Dramaskole
Bornholms Amatørscene
CoCreative v/ Søren Femmer
VIVA
Mindgap v/ Frank Eriksen, grafisk tilrettelæggelse
Ting Tang, gøglergruppe
Eurospar: udlån af stole mm
Gulhave Labyrinter: spil mm
Musikhuzet
Bornholms Træbådelaug
Metodistspejderne
Grennessminde: genbrugs ting
Plantagen: havemøbler
Destination Bornholm
Landbrugets 4H v/Sussie Holmtoft: madskoler
BRKs konsulent Karin Schubert, kontakt til indvandrere og flygtninge
Det Rytmiske Selskab, kor
BMK koret
Gymnasiekoret
SwingBorn, bigband
”Gladiators of the Golden Lime” v. Svend Pontoppidan, klarinetter
Jens Rehfeld: byvandringer mm.
Skyggeteater v/ Alice Østerbøg og Alba
STX idræt: danseundervisning
10. klassecenteret – Medieklasse
Burgundia Fotoklub
Samarbejder, der ikke udmøntedes i projekter:
DR Bornholm
Rønne Byforening
Produktionsskolen
Erhvervsuddannelserne: Mad og byg
STX: medielinjen, billedkunst
HTX: Design
Kulturhuset, skrotprjekter
Hjorts Fabrik
Galleri Rasch
Black Box Pangea, teatergruppe
Suspension, teaterprojekt
Linedanserne
Bornholmergarden
Bornholms Tidende
Mogens Vibe – dome
Anne Cirkola, billedkunstner
Camilla Howalt, installationskunstner
Praktisk:
BRK Teknik & Miljø
BRK Vej & Park
(PL Enterprise: tilbud om afspærring)
Strøm: Axel Sørensen
Vagt: Vagt Bornholm
Telte, scene og borde: Viking
Container og betongrise: Fridolf
2 busser: BAT
Støtte:
Statens Kunstfond
Bornholms Kulturuge: Kultursuppe og Afslutningsbal
Bornholms Regionskommune:
BUK rådet: Fortællere i Eventyrbussen,
Teaterrådet: ”Rickshaw”
(Afslag fra Musikrådet om støtte til koordinering af korfestival)
Rønne Handelsstandsforening: Scene
World Music Denmark: salsa undervisning i.f.b. med VIVA koncert
Færgen: transport af dansk Rakkerpak og VIVA
BAT: udlån af to kunstbusser
Bornholms Tidende, rabat på annoncer
Nexø Vodbinderi: trawl til hængekøjer
Eurospar: sponsering af varer til madskoler
Præmier: BR Legetøj, Bog & Idé, Café Gustav, Briller, Sportigan, Sportsmaster, Kristian Kirk Mailand
PRESSE:
Bornholms Tidende & ugeavisen Rytterknægten
26 artikler og omtaler
Journalist og fotograf til stede søndag
Projektet blev ”Ugens Succes” og affødte en leder
Denne Uges Bornholm
9 artikler
DR P4 Bornholms Radio:
Jens Svane Boutrup 2 gange i studiet
Mette Zacho 2 gange i studiet
Ikke til stede under begivenheden
TV2 Bornholm:
Jens Svane Boutrup
Mette Zacho og Søren Femmer i ”Mellem Os”
Mette Zacho i nyhedsindslag
Langt indslag med highlights fra begge dage. VJ til stede begge dage.
Familie Journalen:
2 siders artikel i uge 42. Journalist og fotograf til stede begge dage.
Bornholms Kulturuge:
Torvet på den anden ende var omtalt som en del af kulturugen i Kulturugeavisen, på flyeren, i pressen og på små virale reklamefilm.
PR & Annoncering:
Plakat VORT TORV
Flyer VORT TORV med program på bagsiden
Trykte plakater for Kultursuppen, Rickshaw og VIVA
A4 plakater for Fotokonkurrence, tegnekonkurrence, StreetArt workshop, Eventyrbussen, ungdomsscene, Strikkebussen + løbesedler, madtelt, løbesedler for VIVA
Annoncer med det samlede program i Bornholms tidende og Rytterknægten
Særskilt annonce for Byg dit eget Store Torv
Med i Kulturugens annoncering
“Har du lyst til at prøve kræfter med en kontroversiel kunstform? Har du lyst til at sætte dit eget personlige, farverige aftryk midt på torvet i Rønne? Kom og deltag i workshoppen og lær, hvordan man planlægger, designer og udfører et graffiti-værk af en af øens dygtige graffitimalere Troels Erikstrup. Der vil også være mulighed for at lave andre stilarter med spraymalingen. Lysten driver værket og kun fantasien sætter grænserne. Kom ned på torvet ved containeren og vær med. Vi sprayer hele weekenden”.
På torvet dukkede underjordiske og andre maskefigurer op fra Bornholms Dramaskole. Aktiviteten var et resultat af dramaskolens undervisning.
Et telt dannede ramme om udveksling af forskellige madretter fra Syriske flygtninge til Marokkanske asylsøgere. Efterfølgende udviklede der sig syrisk folkedans.
I en bus var der strikkeworkshop og fri strik. Strikkeklubber havde slået sig sammen og strikkede på en stor dør, som alle bidrog til.
I Eventyrbussen var Børnebiblioteket rykket ind, der stod for at læse og fortælle historier for børn under opførsel af blandt andre de to fortællere, Steiner og Jan Cirkola, der fortalte eventyr og skrøner om De Underjordiske for eksempel. Charlotte Adams og ikke mindst bibliotekets egen historiefortæller Jon Madsen læste også op. Børnebiblioteket havde en masse billedbøger med i bussen, så der var mulighed for at både børn og forældre kunne læse eventyr og historier højt for hinanden.
Mellem træerne blev der hængt hængekøjer, knyttet af lokale fiskere, op.
Forskellige steder på torvet var der sangdyst mellem fire kor, som slutteligt endte med at slå sig sammen til en helhed.
Klarinetorkestre spillede rundt omkring i forretninger.
En foto- og tegnekonkurrencerne. Fotokonkurrencen modtog næsten 200 billeder med titlen ”Rønne – min by. Nye vinkler på Rønne”. Konkurrencen havde fem underkategorier og en hovedpris for flotteste foto, som blev vundet af elever fra Medieklassen. Alle de deltagendes fotos blev vist i Kulturbutikkens vindue på en skærm som diasshow.
Spejderne inviterede til snobrød på bålpladsen og orienteringsløb omkring torvet.
Middelaldercentret lavede ildshow og skyggeteater på torvets bygninger.
Torvet sluttede af med salsaundervisning og et afslutningsbal på gaden søndag aften.
Rønne Torv i gamle dage
Gadeteatergruppen ”Dansk Rakkerpak” opførte en ”Kultursuppe” og forestillingen Rickshaw. Der er tale om en meget klassisk komedieform, som forholdte sig levende og interagerende til tilskuerne på torvet.
Selvevaluering af processen
Følgende selvevaluering er uddrag fra Mette Zachos (projektkoordinator) egen evaluering: Der er tale om en vældig præcis og fyldig refleksion over processen, som har været meget givtigt for os, da det ud fra vores synsvinkel i høj grad drejer sig om at kunne uddrage nogle principper for en videreførelse af festugeformen.
”Vores plan var at sammensætte en styregruppe med repræsentanter fra bl.a. de handlende og én fra musikkens verden, én fra kunstens o.s.v. Mange viste interesse, men når det kom til stykket, havde ingen tid og overskud til at engagere sig i hele projektet. Derfor bestod idé- og styregruppen gennem hele forløbet af Jens og mig. Vi holdt masser af møder med enkeltpersoner og gruppemøder med bl.a. teaterfolkene og kunstnere, der gerne ville lave projekter. Vi lagde stor vægt på, at de planlagte projekter havde et element af publikum-inddragelse og lovede kun honorarer til de kunstnere, der lavede workshops.
Vi ønskede at undgå de traditionelle festtelte og fandt på busserne som byrum, der hurtigt kunne etableres. Marit Boe, som også er buschauffør, tilbød et kunstprojekt med strikkeværksted og –historier, og det fik plads i den ene bus. Jens skulle oprindeligt have lavet et fortælleværksted sammen med DR i den anden, men det blev aflyst, og i stedet aftalte vi med biblioteket, at de skulle indrette en eventyrbus, og vi fik støtte til at hyre fortællere til projektet…
I juni var jeg til møde med 4 embedsmænd fra Teknik & Miljø om byggetilladelser, brandtilsyn, afspærring mm. Kommunens folk var meget imødekommende og hjælpsomme og hjalp os med tegninger, oversigtskort mm. Men de gav os også et realistisk indtryk af, hvad der er muligt og lovligt i.f.t. diverse vedtægter, og vi nedjusterede ambitionerne om bl.a. at bygge legeplads og vende træbåde på hovedet.
Vi inviterede næsten 100 foreninger fra kommunens liste over ”Godkendte Folkeoplysende foreninger på Bornholm”: Idrætsforeninger, dans, musik, hobby, teater, spejdere, etniske grupper m.fl. pr. mail med oplysning om projektet og ideer til, hvad foreninger kunne byde ind med.
Desuden gik jeg personligt ud med invitationer og information til samtlige forretninger og cafeer omkring torvet
Det var begrænset, hvor mange der dukkede op til mødet, men de der kom fik stor indflydelse på den videre planlægning. Det var hér ideen om den store event med 4 kor og bigbandet Swingborn blev undfanget, og teaterfolkene fra dramaskolen og amatørerne kom med masser af gode ideer til både teater- og tværgående kulturevents. Træbådelauget var med og plantede ideen om træbåde og arbejdende værksted på torvet
Bestyrelsen for Rønne Handelsstandsforening…var meget begejstrede for, at det for en gangs skyld var nogen andre end dem, der tilbød at lave aktiviteter på torvet, at vi ville genstarte debatten om torvet, og at vi oven i købet havde penge med. De lovede at bakke op på alle mulige måder og tilbød at betale for at få deres udendørs scene sat op. De rundsendte materiale til alle deres medlemmer med opfordring om at holde åbent både lørdag og søndag og byde ind med arrangementer. Det viste sig desværre, at de øvrige handlende i Rønne ikke udviste samme begejstring. Ikke engang de butikker, der fra starten havde sagt, at de ville lave noget i de to dage, fik stablet arrangementer på benene. Vi havde bl.a. foreslået et stort alternativt modeshow med fx gymnaster og dansere, som vi kunne koreografere, men det blev ikke realiseret.
– Nogle handlende var bekymrede for deres omsætning, når der ikke var parkering på torvet
– Mange forretningsdrivende holder ferie i september (også selvom det er kulturuge)
– Kædebutikker er som regel topstyrede, og kan ikke gå ind i enkelte begivenheder
– Rønnes handlende har længe åbent i en anden weekend end projektets
– Der er ikke tradition for at lave alternative tiltag på tværs
Butikkerne ville gerne tage imod de ting, som vi tilbød: pop up koncerter, Dramaskolens flash mobs, deltagelse i Kultursuppen, udstilling af tegninger o.l. De var også meget behjælpelige med at udlåne ting og give præmier. Cafeerne og restauranterne fik vi slet ingen tilbagemeldinger fra trods mange forsøg på kontakt. Med ophævelse af fortorvsregulativet havde eventen ellers været en fin anledning til virkelig at omdanne Store Torv til en sand ”Grand Place”.
Torvefolket, der plejer at holde torvedag på Store Torv om lørdagen, blev kontaktet på et tidligt tidspunkt. Vi besluttede at dele dem op, så fødevare-boderne blev oppe i nærheden af madkulturteltet, og non food-boderne blev rykket ned i den anden ende for at skabe liv i begge ender. De var ikke meget for at flytte, men blev alligevel glade for at være en del af den nyindrettede del af torvet, og de blev længe. Nogle kom igen om søndagen, men stillede sig op, hvor de plejer, og var på den måde med til at affolke pladsen, hvor der plejer at være biler.
Musikhuzet, som vi havde set som en vigtig samarbejdspartner, havde alle kræfter bundet op på deres ’Udenfor Sæsonen koncerter’ og kunne ikke involvere sig. Men de lod os benytte deres ’Kulturbutik’, som er centralt placeret på torvet, og den spillede en stor rolle i de to dage som hovedkvarter for vores projekt, omklædning for skuespillere mm.
Bornholms Ungdomsskole tog ansvar for aktiviteterne på containerscenen i ungdomshjørnet og stillede op med fuldt program af unge musikere. Desuden kørte de deres turbus ind på torvet, så den kunne blive malet af Street artisterne.
Musikskolen bød ind med mange spændende arrangementer før sommerferien, men da det nye pressede skoleår startede, blev de blev nedjusteret et efter et, til det sidst blev en enkelt 13-årig akkordeon-spiller, der lavede små pop up koncerter om lørdagen.
Et givtigt møde med Billedskolens leder mundede ud i to vigtige kunstprojekter: brostensmaleriet og snegleskulptur workshoppen, hvor vi deltes om honorar- og materialeudgifter.
Vi kontaktede mange afdelinger af ungdomsuddannelserne inden sommerferien, men det var ikke så nemt at finde de rigtige kontakter, nu hvor alle er slået sammen i Campus Bornholm. Man skal derfor kende navnene på ledere og lærere på forhånd eller ringe til de forskellige afdelinger. Vi skrev til billedkunst-, medie-, design- og bygnings-lærere samt mad & mennesker, men de færreste kunne nå at passe det ind i arbejdsplanerne så kort efter sommerferien, og andre svarede slet ikke. HTX Design fik ikke bygget den planlagte vand-installation til springvandet, men de engagerede sig i arkitekturværkstedet.
Til gengæld var alle idrætslærerne på STX med på at få salsaundervisning i klasserne med kort varsel. 10. klassecenterets medieklasse brugte fotokonkurrencen aktivt i deres undervisning. Flere skoler/klubber lavede tegneprojekter med eleverne til tegnekonkurrencen.
Vi havde i en artikel i Bornholms Tidende opfordret frivillige til at melde sig. Det gav to henvendelser, som ikke blev til noget. Det betød, at vi måtte hente frivillig hjælp i vores forskellige netværk. Størstedelen af de frivillige kom fra andre byer end lige Rønne. Det var svært at ”sælge” et ukendt projekt som ”Torvet på den anden ende”.
Der var både frivillige kræfter, som deltog i forberedelsen og påtog sig ansvaret for forskellige projekter som ”Mal med levende pensler”. Jens Rehfeld, der er garvet kulturevent mand i Rønne, kom med mange gode input og stod for kontakter til fotokonkurrencen, samlede sponsorpræmier sammen, fik arrangeret produktion og visning af den historiske Rønne-film og holdt selv dialog-byvandringer
Under afviklingen havde vi frivillig hjælp til indretning af torvet, kørsel, oprydning, pasning af bl.a. spil, assistance i arkitekturværkstedet og ikke mindst til alle opgaverne i madkulturteltet. Det var først meget sent lykkedes at ansætte en koordinator til madkulturteltet, og da hun ikke kunne være til stede selv i weekenden, hang det udelukkende på de frivillige at klare de mange arbejdsopgaver, der var i forbindelse med præsentation og servering af de etniske gruppers mad, oprydning, opvask, vandhentning mm. Hertil kom, at de frivillige også stod for at skrælle grøntsager og brygge ”Kultursuppen”.
MINUS
– Megen tid og mange penge bruges på praktiske ting og logistik frem for kultur
– For lidt tid og for sent i gang
– For lidt personale og for få frivillige
– Søndagen mindre aktiv end lørdagen
– Flere planlagte ting ”røg” i sidste øjeblik og krævede nye løsninger
– Manglende deltagelse af de handlende og især cafeerne
PLUS
– Bred vifte af kulturoplevelser
– Utraditionelle og anderledes kunst- og kulturtilbud
– Stort program – der skete hele tiden noget forskellige steder på torvet
– Stor opbakning. Masser af mennesker
– Positiv oplevelse for frivillige og ansatte at være med
– Deltagelse og blanding af professionelle og amatører
– Involvering af en lang række samarbejdspartnere, som også tog ansvar
– Høj grad af publikum involvering
– Publikum bestod af mange forskellige grupper: unge, gamle, børn, flygtninge, indvandrere, bornholmere, turister, socialt udsatte
– Projektet peger fremad og har givet anledning til debat.
Evaluering set fra vores perspektiv
Selvevalueringen og egne iagttagelser og interviews er grundlaget for vores vurdering og perspektivering.
Projektet var ikke en teaterforestilling, hvis man definerer teater som en scenisk handling udført af skuespillere foran et publikum. Der var hverken tale om et teaterrum, en fiktionsunivers, gennemgående karakterer eller en klassisk dramaturgisk struktur med begyndelse, midte og slutning.
Derimod kunne man godt definere Torvet på den anden ende som en form for performances, der kan defineres som samtidig kropslig tilstedeværelse af udøvende og besøgende, en form for interaktion som en slags feedback mellem disse grupper som skabte et fællesskabsrum. I dette var der tale om forskellige medialiteter, der i et givet tidsrum samvirkede og skabte en stemning og en atmosfære af ikke-daglig karakter. Selvom der ikke var tale om en gennemgående teatralisering var der tale om en iscenesættelse af sceniske handlinger, som i varierende grad etablerede en form for spil, leg eller afstand mellem person og rolle. Der var i den ene ende af en teatralitetsskala maskerede figurer, teaterroller, musikalske performere, malede figurer som satte aftryk på papir, grupper, som fx spejdere, som var iklædt spejderuniformer og udførte almindelige spejder-handlinger men blot i en ny kontekst, folk der dansede, lavede og spiste mad. Man kan sige, at Torvet var en scenisk ramme som skabte et glidende forhold mellem det normale liv og det kunstneriske, rammesatte liv som derved teatraliseres og som gav anledning til refleksion. Hvordan strikker man? Det er ikke et spørgsmål om strikketeknik men om fællesskabets former. På samme måde blev spørgsmålet om Torvets udformning et spørgsmål af social karakter. Hvordan kan vi tænke torvets organisering? Torvet på den anden ende var ikke et politisk eller pædagogisk projekt, men snarere en teatral ramme for udveksling mellem enkeltpersoner og grupperinger.
En af kunstnerne, Carolina Nilson, kaldte sit bidrag en Nomade papirinstallation. Det er faktisk en ganske god betegnelse for det, som var Torvets centrale medium: bevægelsen, ikke i en bestemt retning, men en bevægelse som skabte nye perspektiver, en form for refleksion og som flyttede en masse deltagere rundt i forhold til hinanden.Installationen på facaden af Musikhuzet i Rønne, bestod af silkepapir, klippet ud i forskellige former og sat op på husfacaden. Silkepapir er et skrøbeligt og sart materiale, der åbner muligheden for at arbejde med lys og farver. Hvert enkelt stykke silkepapir danner i mødet med den belyste væg og hinanden en ny form og farve. Figuren får bevægelse og appellerer til vores sanser både i kraft af vind og vejr og når man passerer forbi.
Carolina Nilson siger: ”At arbejde med installationer i det offentlige rum giver mulighed for særlige oplevelser. Oplevelsen af kunst er forskellig afhængig af om det opleves på museet, galleriet eller på gaden. På kunstinstitutionerne er du forberedt på at skulle se kunst. Hvorimod den kunst som du oplever i byrummet intet kræver.” Billed- og papirkunstneren, Carolina Nilson, er født i La Paz i Bolivia og uddannet på bl.a. Designskolen i Kolding og Accademia di Arte Brera i Milano.
Torvet kan beskrives som et bevægeligt handlingsrum uden centrum og uden en bestemt tid. Rummet har en transformerende tendens og som noget centralt er begivenheden knyttet til et gennemgående spørgsmål. Kan dette inspirere til at torvet også til daglig organiseres på en ”anden måde”, hvor netværket mellem handlende, kunstnere og deltagere har en ny karakter?
Rækken af workshops gav Torvet en lærende dimension; en kropslig, praksisbaseret erfaringsdannelse forbundet med en såkaldt transformativ læring, som ikke drejer sig om at formidle en given viden fra en vidende til en ikke-vidende. Transformativ Læring kan defineres som ”al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet”. (jf. Illeris, Knud (2013): Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur).
På torvet var alle både vidende og ikke-vidende, og den centrale læring lå i udvekslingen fx mellem en strikkekone, en flytning fra Syrien, en Krølle-Bølle-ekspert, en spejder, en som har oplevet russernes bombardement af Rønne i 1945 eller en saxofonspiller. For enhver kan definere et felt indenfor viden og uvidenhed, som gør byttehandlen til en frugtbar mulighed. Igen kan man sige, at den nomadiske bevægelse både er skrøbelig og sart og en potentiel mulighed for integration og dermed læring. Denne rummer både tilfældighed og rammesætning, men som et centralt felt, var der åbnet for muligheden for en kollektiv læring og ikke mindst en kollektiv handling i form af ændring af torvet. På den måde kan man tale om et praksisbaseret æstetisk læringsrum.
En samfundsmæssig baggrund
Et af de centrale træk i teatret i dag er inddragelsen af tilskueren i opførelsen og teatersituationen. En central baggrund for denne udvikling er behovet for en intensiveret og kvalitativ publikumsinddragelse i teatret som nye fællesskabsformer.
Årsagen til dette autenticitetsbehov og for et deltagelsesbehov er dobbelt. På den ene side forekommer den samfundsmæssige udvikling i stigende grad som ude af kontrol for den enkelte. Kompleksiteten af sagsforhold og den direkte mulighed for at handle og forbedre forhold synes i stigende grad at være uigennemskuelig. Samtidig forekommer den samfundsmæssige udvikling også i stigende grad af skabe frigørelse og potentialitet. At individet kan skabe sin egen historie, synes ”virkeligheden” at love. Det kan være igennem medierne i kraft af uddannelse og i kraft af deltagelse i den samfundsmæssige kommunikation. Spørgsmålet er, om denne deltagelse kan betragtes i et kritisk perspektiv som en form for reaktion på afmagt.
Det er mange forskellige årsager til et behov for fællesskabsformer, der kan formidle overgangen fra det individuelle til det kollektive. Et fællesskab som føles meningsfuldt og problemløsende og med mulighed for reaktion både kropsligt og verbalt.
Kravet til den slags fællesskabsformer, synes at være, at de hverken er bundet op på bestemte tros- eller værdisætninger, og at de ikke indgår i en bestemt magtpolitisk og økonomisk fordeling. Behovet er, at de, som har været et karakteristisk og afgørende træk for kunsten, besidder en relativ autonomi og at de derfor på kvalitativ vis er i stand til at eksperimentere med både sagsforhold, fællesskabsformer, processer, formgivninger og dramaturgier. Marginaliserede, uforståelige, fremmede og sære stemmer inddrages i ”den offentlige virkelighed”.
Marginalisering er her et bredt begreb som henviser til mange forskellige typer af marginalisering. Geografisk kan man tale om Udkants Danmark, socialt kan man pege på forskellige grupper af sociale ”tabere” som er marginaliseret. Man kan naturligvis også tale om marginaliseret viden, som måske er det vigtigste i denne sammenhæng.
Organiseringen af virkeligheden er en form for remediering, idet det organiske liv bliver ”liv” i og med at det iagttages i en eller anden form for medialisering: mytologiens eller ritualets gentagne handling (dans, bøn, fællessang, nadver, overgangs rite etc). Når vi bruger begrebet remediering er det fordi kulturelle former altid er medierede i en form for handling: en dans, et ritual, en sproglighed og denne overføres eller genskabes i et andet medium. Der sker en overførelse eller adskillelse fra en kontekst og et særligt medie til en rekonstruktion i et andet.
Denne udviklingstendens peger på både en risiko og et ansvar i og med, at resultatet er ubestemt og ikke-intentionelle i den forstand, at der peges på en bestemt læsning.
Grundlæggende afgørende forhold, som er vigtige at tage med i en eventuel gentagelse:
- Motivationen og lysten til at skabe noget på torvet er bredt tilstede.
- Det er vanskeligt og kræver stor tålmodighed at få de omgivende forretninger og andre aktører med i en planlægning, fordi man ikke har tradition for at tænke i et fællesskabsrum. Det vil være vanskeligt at finde en kreativ ansvarlig i de enkelte, mindre butikker.
- Det er en stor og vanskelig opgave at få kontakt til frivilligt deltagende og ikke mindst at skabe en fælles energi.
- Det er vanskeligt og kræver træning at skabe rammer for konkret udveksling eller byttehandel. Det kræver træning at skabe større paradelignende manifestationer. Fx i form af en musikalsk uniformeret enhed.
Deltagelse
- Projektet med torvet var en succes i forhold til deltagelsen, som var stor både i forhold til deltagende aktører og deltagende tilskuere. Især om lørdagen som i forvejen er en markedsdag og hvor vejret tilmed var strålende sommeragtigt.
- Mange mennesker deltog og vandrede rundt til de løbende aktiviteter og de tidsfastsatte indslag.
- Retrospektivt ville det nok have været en rigtig god ide, hvis man var startet fredag eftermiddag og sluttet lørdag aften. Dels fordi vejret var halvdårligt søndag, og dels fordi søndag ikke er en rigtig torvedag. Et klimaks lørdag ville have betydet en god koncentration, ligesom man kunne have samarbejdet bedre med det store publikum, som var til Musikteatrets koncert, Udenfor Sæsonen.
- Gentagelsen om søndagen fungerede mindre godt.
Forudsætning for den to dages ”omvending” på Rønne Torv.
- Egnsteatret består kun af en enkelt leder og et administrativt personale.
- Der var ansat én projektkoordinator til at udvikle projektet.
- Der var ikke i forvejen nogen tradition eller et netværk for projektet.
- Basisøkonomien var fra ”Kunsten ude på kanten” og uden denne ville der formodentlig slet ikke være et projekt.
- Egnsteatret har ikke umiddelbart en kunstnerisk profil for udendørsteater.
- Bornholms teatertradition er ret begrænset især hvad angår interaktive og deltagelses-orienterede kultur og teaterformer.
- Der var tale om et uprøvet samarbejde med Bornholms Kulturuge.
Ud fra disse begrænsninger må man sige, at Torvet var et meget vellykket projekt. Det er tydeligvis rimeligt at anlægge et alment kulturelt koncept som kunne trække på karnevals og torvetraditioner som en form for ”undtagelsestilstand” (jf. ”på den anden ende”) og kun indirekte på teatrets profil.
- Udvidelser
- Konceptet kunne med fordel have benyttet flere teaterorganiserende og kunstneriske greb. Men den teatermæssige dimension ville have ”kostet” en stor arbejdsbyrde og facilitering af fx optog mv. Det blev mangfoldigheden og de tilfældige initiativer som æstetisk prægede torvet.
- Projektet var baseret på deltagelse ud fra byttehandelsprincippet: alle kunne både være tilskuere og deltagere til strikning, madlavning, maling mv. Men selve byttehandlen kunne have været mere eksplicit ligesom fx kordysten og madteltet. Men også her ville det koste ressourcer.
- Det kunne være godt at fastholde temaet: Hvad skal vi med torvet nogle år ud i fremtiden som et særligt diskussionsforum.
- Kunne man i højere grad inddrage Kulturugens deltagere og aktiviteter?
- Teatret burde markere sig som en del af Kulturugen. Det kunne være et optog med de underjordiske Krølle Bøller som kunne forbindes med Teatrets Holberg profilering (De underjordiske forefindes både i Peder Paars og Peer Gynt). I det hele taget ville det være godt med lidt Holberg på torvet. Enkelte scener, monologer og figurer kunne præsenteres af amatørteatret.
- Det ville være godt med mere synlighed i form af fx Krølle-Bølle-optog og de underjordiske. Det kunne være et tema som gymnasiet udforskede.
- Ville det være muligt i større grad at inddrage gymnasiet med lærende aktiviteter og småprojekter?
- Det ville være godt med noget teater i vinduer og facader.
- Der mangler parader og optog med hestevogn mv.
Konklusion
Torvet på den anden ende burde være en fast del af Kulturugen og altså ligge første eller anden lørdag i ugen. Eller for den skyld både og. Man kunne således sagtens forestille sig en form for initiering af Kulturugens første lørdag med optog og en form for ”besættelse”, hvorfra tingene vendes på hovedet: bilerne køres ud og det ”andet” torv har sin entre. Ligesom den sidste lørdag ville ende med en afslutning og gendannelse af det normale: Kulturugen kunne simpelthen slutte lørdag med koncerten Udenfor Sæsonen og udvandringen herfra. Der kunne være en mulighed for at fortsætte musikken udendørs med mindre akustiske indslag og der kunne være ild og lys på pladsen med diverse aktiviteter og udskænkning. Et multikulturelt asfaltbal ville være godt, især hvis det var ”håndholdt” som diverse byttehandler. Det hele slutter med at de ”underjordiske og de anderledes” forsvinder.
Kulturugen bør sørge for, at der bliver sat penge af til en koordinator, så Torvedage i Rønne kunne blive en tradition og et samlingspunkt. Rønne er jo trods alt hovedstaden på Bornholm, og byen er anderledes end de andre små byer, som har deres egen charme. Rønne er i en vis forstand lidt kedelig, men det kunne der gøres noget ved på Store Torvedag. Det vil være vigtigt at fastholde et tema: Fx De underjordiske, Bornholm besat, teatertraditionen på Bornholm, Korsridderne og rundkirkerne, Bornholm, kunst og kunsthåndværk. Og ikke mindst Krølle-Bølle-traditionen.
Kombinationen af markedsplads for handel, byttehandel og karveval (det underjordiske og teateraspektet) forekommer frugtbart. Og det skal understreges, at der givet vis er tale om en tilgang som kan udvide teatrets relation til publikum og gøre begrebet ’egnsteater’ meningsfuldt. På sigt kunne man sagtens forestille sig, at Bornholms Egnsteater kunne opnå en både kunstnerisk og publikumsmæssig kvalitativ udvidelse i form af synergi mellem torvets og scenens teater.
Afslutning og udblik
I en sammenligning mellem de forskellige festuger i ’Kunsten ude på kanten’ må man konkludere, at Odin Teatret indtager en særposition.
Festugeprincippet omkring deltagelse og byttehandel er et integreret princip i teatrets profil, og teatret har siden 1974 trænet og udviklet kunstneriske og dramaturgiske greb i forhold til en kunstnerisk aktivitet i byrummet.
Odin Teatret besidder flere afgørende ressourcer. Teatret har gennem snart 50 år i Holstebro (fra 1966) både en egen kontinuitet og udbyggede relationer til Holstebro, hvor flere generationer efterhånden kender til teatret og dets aktiviteter.
Alene antallet af kunstneriske og tekniske medarbejdere gør, at denne relation er i konstant udvikling gennem små og større aktiviteter. Alt dette betyder, at festugen er en kontinuerlig relation som udvikles over år.
Samtidig er teatret i stand til, fx gennem workshops, at skabe grundlag for større parader og synlige aktioner. Og man er fra teatret i stand til at skabe grundlaget for den meget synlige event på fx Rådhuset i Holstebro.
Teatrets aktiviteter som åbningen af Festugen, daglige parader gennem byen, afslutning i parken og iscenesættelsen på Rådhuset, er i sig selv med til at skabe festugestemning. Dertil kommer en række mindre synlige, men vigtige aktiviteter, som skaber en basis for deltagelse. Holstebro Festuge er, i sin udformning og organisering, relationel og deltagelsesorienteret. Det betyder, at Festugen skaber et politisk og kulturelt miljø som interagerer.
Hvad Holstebro omvendt kunne lære af Rønne, kunne være, at en mere markant synlig torveplads med handlende, optrædende og deltagende kan være ramme for en lokal transformatorisk, lærende proces.
Samarbejdspartnere faktuelt ifølge teatret evaluering:
Bornholms Kulturuge
Teater Carte Blanche i Viborg
Odin Teatret i Holstebro
Billedskolen
Musikskolen
Bornholms Museum
Bornholms Biblioteker
Bornholms Ungdomsskole
Rønne Handelstandsforening
Torvefolket
Dansk Rakkerpak gadeteater
Bornholms Dramaskole
Bornholms Amatørscene
CoCreative v/ Søren Femmer
VIVA
Mindgap v/ Frank Eriksen, grafisk tilrettelæggelse
Ting Tang, gøglergruppe
Eurospar: udlån af stole mm
Gulhave Labyrinter: spil mm
Musikhuzet
Bornholms Træbådelaug
Metodistspejderne
Grennessminde: genbrugs ting
Plantagen: havemøbler
Destination Bornholm
Landbrugets 4H v/Sussie Holmtoft: madskoler
BRKs konsulent Karin Schubert, kontakt til indvandrere og flygtninge
Det Rytmiske Selskab, kor
BMK koret
Gymnasiekoret
SwingBorn, bigband
”Gladiators of the Golden Lime” v. Svend Pontoppidan, klarinetter
Jens Rehfeld: byvandringer mm.
Skyggeteater v/ Alice Østerbøg og Alba
STX idræt: danseundervisning
10. klassecenteret – Medieklasse
Burgundia Fotoklub
Samarbejder, der ikke udmøntedes i projekter:
DR Bornholm
Rønne Byforening
Produktionsskolen
Erhvervsuddannelserne: Mad og byg
STX: medielinjen, billedkunst
HTX: Design
Kulturhuset, skrotprjekter
Hjorts Fabrik
Galleri Rasch
Black Box Pangea, teatergruppe
Suspension, teaterprojekt
Linedanserne
Bornholmergarden
Bornholms Tidende
Mogens Vibe – dome
Anne Cirkola, billedkunstner
Camilla Howalt, installationskunstner
Praktisk:
BRK Teknik & Miljø
BRK Vej & Park
(PL Enterprise: tilbud om afspærring)
Strøm: Axel Sørensen
Vagt: Vagt Bornholm
Telte, scene og borde: Viking
Container og betongrise: Fridolf
2 busser: BAT
Støtte:
Statens Kunstfond
Bornholms Kulturuge: Kultursuppe og Afslutningsbal
Bornholms Regionskommune:
BUK rådet: Fortællere i Eventyrbussen,
Teaterrådet: ”Rickshaw”
(Afslag fra Musikrådet om støtte til koordinering af korfestival)
Rønne Handelsstandsforening: Scene
World Music Denmark: salsa undervisning i.f.b. med VIVA koncert
Færgen: transport af dansk Rakkerpak og VIVA
BAT: udlån af to kunstbusser
Bornholms Tidende, rabat på annoncer
Nexø Vodbinderi: trawl til hængekøjer
Eurospar: sponsering af varer til madskoler
Præmier: BR Legetøj, Bog & Idé, Café Gustav, Briller, Sportigan, Sportsmaster, Kristian Kirk Mailand
PRESSE:
Bornholms Tidende & ugeavisen Rytterknægten
26 artikler og omtaler
Journalist og fotograf til stede søndag
Projektet blev ”Ugens Succes” og affødte en leder
Denne Uges Bornholm
9 artikler
DR P4 Bornholms Radio:
Jens Svane Boutrup 2 gange i studiet
Mette Zacho 2 gange i studiet
Ikke til stede under begivenheden
TV2 Bornholm:
Jens Svane Boutrup
Mette Zacho og Søren Femmer i ”Mellem Os”
Mette Zacho i nyhedsindslag
Langt indslag med highlights fra begge dage. VJ til stede begge dage.
Familie Journalen:
2 siders artikel i uge 42. Journalist og fotograf til stede begge dage.
Bornholms Kulturuge:
Torvet på den anden ende var omtalt som en del af kulturugen i Kulturugeavisen, på flyeren, i pressen og på små virale reklamefilm.
PR & Annoncering:
Plakat VORT TORV
Flyer VORT TORV med program på bagsiden
Trykte plakater for Kultursuppen, Rickshaw og VIVA
A4 plakater for Fotokonkurrence, tegnekonkurrence, StreetArt workshop, Eventyrbussen, ungdomsscene, Strikkebussen + løbesedler, madtelt, løbesedler for VIVA
Annoncer med det samlede program i Bornholms tidende og Rytterknægten
Særskilt annonce for Byg dit eget Store Torv
Med i Kulturugens annoncering