Genrebrud og nye traditioner?
Posted in Aktuelt, Debat, Omtale on september 28th, 2009 by Thomas Rosendal Nielsen – Be the first to commentVordingborgs femte Waves Festival fandt sted i slutningen af august 2009. I den forbindelse mødtes kunstnere, akademikere, kritikere og kulturadministratorer for at diskutere samtidsteatret under overskriften Post Dramatic Theatre.
Af Laura Luise Schultz og Thomas Rosendal Nielsen
Nye former?
Hvordan beskriver vi et samtidsteater, der ofte synes at unddrage sig traditionsbestemte form- og genrebestemmelser? Har vi brug for nye kategorier, nye definitioner, nye begreber, eller har vi snarere brug for en ydmyghed over for den enkeltes oplevelse og refleksioner? Eller skulle vi hellere spørge til de traditioner, som samtidsteatret faktisk viderefører? Spørgsmålet er ikke ment retorisk, og Waves-festivalens seminar med titlen Post Dramatic Theatre – beyond form and genre in theatre, Vordingborg d. 27.-28. august 2009, er et eksempel på, at svaret afhænger fuldstændigt af, hvem dette “vi” er. Beskrivelser bestemmes ikke bare af det, de beskriver, men af den fremtid de peger på. De åbner bestemte kreative, diskursive, politiske og økonomiske muligheder – og lukker andre. Og kunstnere, forskere, kritikere og kulturmanagere – for nu at nævne de mest oplagte – har forskellige interesser. Men hvad har de så at sige hinanden? read more »


