Peripeti

Vordingborgs femte Waves Festival fandt sted i slutningen af august 2009. I den forbindelse mødtes kunstnere, akademikere, kritikere og kulturadministratorer for at diskutere samtidsteatret under overskriften Post Dramatic Theatre.

Af Laura Luise Schultz og Thomas Rosendal Nielsen

Nye former?

Hvordan beskriver vi et samtidsteater, der ofte synes at unddrage sig traditionsbestemte form- og genrebestemmelser? Har vi brug for nye kategorier, nye definitioner, nye begreber, eller har vi snarere brug for en ydmyghed over for den enkeltes oplevelse og refleksioner? Eller skulle vi hellere spørge til de traditioner, som samtidsteatret faktisk viderefører? Spørgsmålet er ikke ment retorisk, og Waves-festivalens seminar med titlen Post Dramatic Theatre – beyond form and genre in theatre, Vordingborg d. 27.-28. august 2009, er et eksempel på, at svaret afhænger fuldstændigt af, hvem dette “vi” er. Beskrivelser bestemmes ikke bare af det, de beskriver, men af den fremtid de peger på. De åbner bestemte kreative, diskursive, politiske og økonomiske muligheder – og lukker andre. Og kunstnere, forskere, kritikere og kulturmanagere – for nu at nævne de mest oplagte – har forskellige interesser. Men hvad har de så at sige hinanden? read more »

Peripeti har været til Århus Festuge og set en række forestillinger. Vi har langt fra set alt og er sikkert gået glip af noget. Men her følger en omtale af fem gæstespil og en lokal forestilling på Svalegangen.

Af Thomas Rosendal Nielsen, Kjersti Hustvedt og Erik Exe Christoffersen

Hey Girl! Foto: di Graz - Steirischerherbst-Manninger

Amatører og Virkelighedseksperter

Constanza Macras, Hell on Earth

Hell on Earth, af den argentinske, Berlinbaserede koreograf Constanza Macras, var åbningsforestillingen i Århus Festuge. Danseteaterforestillingen havde premiere på teatret HAU i Berlin i 2008, og performerne består af professionelle dansere fra Macras’ kompagni Dorky read more »

I dag er det 50 år siden den første forelæsning i dramaturgi blev holdt på Aarhus Universitet. Vi ser tilbage på næsten 50 års studieordninger og de forskningstraditioner, der har været med til at tegne fagets profil. Resultatet af vores undersøgelse peger på, at fagets selvforståelse har forgrenet sig fra et syntetiserende paradigme, der forsøgte at forbinde praktiske og teoretiske tilgange til teater og dramatik, til et bredt orienteret fagfelt, der sætter fokus på en mangfoldighed af teatrale kommunikationsformer.

Af Mads Thygesen og Thomas Rosendal Nielsen

Faglig identitet

Vores analyse tager sit udgangspunkt i en problemstilling, som Tage Hind udpeger i sine Dramaturgiske Studier fra 1962:

»En oversigt over dramaturgiske hovedværker er ikke uoverkommelig at have med at gøre, selv om den er blevet relativt kraftigt forøget i løbet af den sidste halve snes år, navnlig takket være tyske forskere. Dramaturgien er så ny en videnskab at det endnu er vanskeligt at afgrænse området, en helt tilfredsstillende, dvs. entydig definition er ikke givet. Ordbogen er dog klar nok, den meddeler med leksikalsk mangel på nuancer at dramaturgi er læren om dramaets og skuespilkunstens teori« (Hind 1962, p. 145)

Dramaturgi er i dag en del af Institut for Æstetiske Fag og holder til på den gamle kaserne på langelandsgade i Århus.

I de første år var fagets grundlæggere meget optaget af at definere den faglige identitet. Hinds studier, der i flere henseender havde karakter af pionerarbejde, udgik fra den iagttagelse, at man meget vanskeligt kan opstille en entydig bestemmelse af dramaturgien som fagområde. Nu var det imidlertid ikke den bærende idé i Hinds studier, at man for enhver pris skulle stræbe efter en sådan bestemmelse. Faktisk var det snarere en irritation over en »leksikalsk mangel på nuancer« (ibid.), når det kommer til en definition af, hvad dramaturgi egentlig er, som driver værket. Således sporer han en uheldig read more »